Holmegården i Allerslev

Gårdejer Karl Jensen på “Holmegården” i Allerslev ved Præstø i 1966

Ja, jeg er født den 10.oktober 1888, det er indledningen til en lydoptagelse som Dansk Folkemindesamling den 3.december 1966 optog hos gårdmand Karl Jensen på Holmegården i Allerslev. På det tidspunkt var han fyldt 78år og ret frisk.

Den gamle Mernvej. Den findes stadig, men desværre uden træer

Holmegården er min fødegård, fortsætter Karl Jensen, den forpagtede jeg 1914 og købte den senere i 1918Herfra fortsætter Karl Jensen med at fortælle om landevejen som han omtaler som den nye landevej (Mønvejen). Den går nu direkte over bakken mod Mern, fortæller han, men i gamle dage gik den bagom kirken og skrædder Jensen’s hus på Rekkendevej (nr.3) og bagom Dammegård på Rekkendevej (nr. 5) og videre op ad Allerslev by og ud ad den gamle Mern vej. Den passerede forbi den gamle kro der den gang lå hvor nu Krogårdshaven ligger.

Allerslev kro 1936

Da den ’nye landevej’ blev anlagt kom der jo ikke megen trafik forbi kroen, så den blev flyttet ned hvor den ligger i dag. Men det er så ikke den samme bygning, for den første kro brændte og det er mange år siden, men den blev senere genopført som den er i dag. Videre fortæller Karl Jensen, at der har cirkuleret en historie (som ikke kan bekræftes) om kroens tilhørsforhold. Det forlyder nemlig, at godsejeren på Oremandsgård og Greven på Lilliendal en aften har siddet og spillet terning på kroen.  Godsejeren har sat kroen ind og Greven en af sine ejendomme og godsejeren har så tabt og kroen kom under Lilliendal. Det er ud fra denne historie at man regner med at den har været i Grevens ejendom. For da kroen var brændt, købte kromanden brandtomten af Greven på Lilliendal og opførte kroen som den er i dag.

Videre fortæller Karl Jensen, at Kammerherre Hage på Oremandsgård startede et mejeri på gården. Til det blev der opført en helt ny bygning, dagligt omtalt som ’mejeribygningen’. Der blev ansat en mejerist ved navn Hinkelie (stavningen !!) fra Schweiz. Han var dygtig og en specialist i ostefremstilling, så ret hurtigt blev osten fra Oremandsgård en efterspurgt vare i området.

Min moder blev som ung pige ansat som mejerske på Oremandsgård og lærte hurtigt hvordan man blandt andet fremstillede oste. Da hun senere bliver gift med min fader og de på Holmegård havde omkring 14-16 malkekøer, besluttede min mor og far at de ville starte en mindre mejeridrift på gården. De indrettet så kælderen under den ene længe til et lille mejeri. Mælken skal jo afkøles, så den blev hældt op i store mælkekølere der var placeret i vandbassiner i kælderen, og koldt vand blev ledt direkte fra vandbrønden i gården og ind i bassinerne og herfra direkte ud i afløbet. Når mælken så havde stået der et døgn, blev fløden skummet af og hældt over i en spand der blev sat til opvarmning i et varmbad i en gruekedel for at den kunne få den rigtige temperatur så der kunne kærnes smør. Det blev gjort med håndkraft i en stor kærne. Det har jeg og mine brødre gjort mange gange. Det tog 1 time at kærne fløden til smør og kærnemælk. Bagefter blev smøret taget op og siet så kærnemælken kunne løbe fra, hvorefter min mor æltede det i smørtruget og tilsatte salt og smørfarve. Det smør min moder lavede, var så godt, at de fleste af købmændene fra Præstø kom kørende direkte herud med deres smørdritler for at hente smør. Ja – de kørte så forbi det gamle Andelsmejeri i Ammendrup, se det må jo sige noget om kvaliteten. Min moder lavede også oste, så vi havde også en ostekælder til lagring af oste. Når alle hylderne var fyldt op og havde lagret som de skulle, blev vore ’fjedervogn’ (finere hestevogn) læsset med oste og min fader kørte så til Næstved hvor han solgte dem på torvet.

En dag hvor min fader var gået ind på hotellet for at spise sin mellemmad (frokost), kom der en kunde ind i restauranten og henvendte sig til værten for at bestille 4 stk. smørrebrød, hvor de to skulle være med kødpålæg og de resterende to skulle være med ost fra Holmegård. Da han havde bestilt sin frokost, spurgte han værten, om det var muligt at træffe ham der solgte osten fra Holmegård. Jo, det kan du sagtens, for han sidder derhenne i hjørnet og spiser sin frokost. Derefter gik han hen til min fader og spurgte om det var ham der solgte Holmegårds ost, jo, – det var det da. Så fortalte gæsten at han var interesseret i at købe nogle hele ost, om det kunne lade sig gøre.  Jo – det kunne han godt for min fader havde et par stykker tilbage på vognen. Til dette roste gæsten vores ost, og om det var muligt ville han meget gerne fremover lægge en bestilling af oste på hotellet, om dette var muligt. Så det blev en aftale. Se – det var jo en anbefaling der lunede hos min fader og glædede min moder.

Videre fortalte Karl Jensen, at der også var gamle Hans Rasmussen fra Allerslev, der med hestevogn kørte helt til København med slagtede grise, smørdritler og æg. Flere gange var der så stort et læs, at min fader blev bedt om at køre med. De tog så fra Allerslev kl.4 om eftermiddagen for at kunne nå ind til København tidlig næste morgen. Når de nåede frem til Køge kørte der ind og fik fodret hestene og lidt mad til dem selv. Derefter gik turen videre mod København som de nåede frem til ved torvets åbningstid næste morgen

Se.. den gang var vintrene meget strengere end de er nu (1966), for mange gange var Køge bugt frosset til, og så kunne de køre ind over isen mod København, og det skete mange gange. Turen over isen var noget lettere skønt der kunne ligge sne, for hestene var ’brovtet godt’ (der var hamret spidse søm i hestenes hove for at de bedre kunne stå fast).

Ved Tureby skoven og Grevinde skoven var det ikke helt ufarligt at færdes. De var altid 2 mand på vognen, for så kunne den ene også holde øje med bagenden af vognen, for det hændte tit at nogen kunne finde på at stjæle en drittel smør eller ½ gris fra vognen, mens den kørte.  Hvis det skete, måtte de slå fra sig, så derfor var de bevæbnet med en knippel.

På spørgsmålet om hvordan man høstede den gang omkring 1900 – 1910 fortæller Karl Jensen, at det tåler slet ingen sammenligning med nutiden (1966). Den gang var det et slid, for da blev der høstet med le. Der gik så 5 til 6 mand efter hinanden og mejede og lagde det på skår. Når det så havde ligget der nogle dage, kom der folk ud for at rive det sammen. Kvinderne kom så også ud for at hjælpe, hvor der blev bundet neg med halmbånd (halm snoet sammen og bundet om). Bagefter blev negene sat i hove (skråt mod hinanden) for tørring.

Når så høsten var overstået skulle der holdes høstgilde. Her blev alle dem som havde været med i høsten indbudt sammen med deres koner og så kunne vi være rigtig mange. Den dag blev storstuen her på gården brugt og vi havde en musiker, min onkel Martin Kristoffersen fra Mern til at spille violin, og det kunne han, så der blev festet og danset til den lyse morgen.

Her slutter så optagelsen med Karl Jensen. Men hvis du skulle være blevet interesseret, kan en kopi af denne optagelse lånes som casettebånd eller CD på Præstø Lokalhistoriske Arkiv, optagelse nr. L72. Ud over den har vi lidt over 100 optagelser om gamle dage, optaget af frivillige fra Lokalarkivet. Du er altid velkommen