De kloge koner i Tjørnehoved

B2984Tjørnehovedkonen er det gængse navn på Sydsjællands mest kendte og mest søgte kloge kone, **Ane Marie Jeppesdatter, der hele sit liv boede i Tjørnehoved. Hun blev født i 1812 og døde 1884. Hun havde lært sin folkelige lægekunst af sin moder *Karen Hansdatter. Hun var godt nok født i Gederød, men levede hele sit ægteskab fra 1799 til 1853 i Tjørnedhoved, og har sikkert lige som sin langt mere kendte datter været kendt som Tjørnehovedkonen. Moderen menes at have fået sin viden fra en gammel kone Lad-Stine, som var en klog kone der vandrede fra sted til sted, altid fulgt af sin store sorte hund, som folk var bange for. Lad-Stine foretog åreladning på folk, deraf hende øgenavn Lad .

Ane Marie lod igen sin viden gå i arv til ikke mindre end fem af sine seks børn, som nåede voksen alder. Især den ældste Maren Pedersdatter (1836 til 1871) brugte sine evner i Svennerup, Kongsted Sogn ved Faxe og den yngste datter, Lisbeth Pedersdatter (1853 til 1920) som i 25år videreførte sin moders hverv som klog kone i Tjørnehoved, efter dennes død. Også moderens søskendebarn Inger Christiansdatter (1818 til 1900) som var gift Bendtsen var gennem mange år klog kone, men muligvis som ordinær kvaksalverske, uden anvendelse af den ægte Tjørnehoved lægekunst, med brugte hellige trylleformler og indviede bånd, som skulle bæres på den syges legeme en stykke tid, ofte ni dage. Den syge behøvede ikke at forstå ordlyden af trylleformlen, som blev oplæst mumlende over bændlet eller garnenden, for at den skulle kunne udøve lægende kraft.

Karen Hansdatter blev født i landsbyen Gederød i Allerslev Sogn i 1776 og døbt samme år den 21.april i Allerslev kirke. I 1799, den 8.november bliver hun gift med husmand Jeppe Poulsen fra Tjørnehoved. Efter næsten 54 års ægteskab dør de begge med to dages mellemrum. Karen Hansdatter blev 76 år gammel.

Ane Marie Jeppesdatter** Hvis man med rimelighed kan kalde Karen Hansdatter for den gamle Tjørnehovedkone, kan man af samme grund kalde hendes datter Ane Marie Jeppesdatter for den store Tjørnehovedkone, da hun uden tvivl har været den dygtigste af de mange kloge koner i Tjørnehoved. Det fremgår, at der i de første 20 år af Ane Marie Jeppesdatter ægteskab har været 2 kloge koner i Tjørnehoved hvor Karen Hansdatter i de første år af datterens ægteskab har været den egentlige ’store’ vidtberømte Tjørnehovedkone.

Anne Marie blev født langt nede i søskendeflokken den 3.april 1812. Døbt i Allerslev kirke og senere også konfirmeret i Allerslev kirke i 1827. Hun har rimeligvis i sin tidlige ungdom været ude og tjene, men vi ved ikke hvor. Men allerede som ung pige begyndt hun at læse over syge, hvilket hun havde lært af sin moder. Som 21 årig bliver hun gift med Peder Willumsen i Tjørnehoved den 25.oktober 1833. Han var på det tidspunkt forpagter på Allerslev præstegård, der den gang lå ved hjørnet af Rekkendevej og Neblevej. De fik syv børn, hvoraf de seks nåede voksen alderen. De bliver alle undtagen Jens kloge koner og mænd der fortsætter moderens virksomhed. Han bliver i 1865 avlskarl i Allerslev præstegård og gifter sig med Kirsten Jensen, datter af husmand Jens Hansen, Teglstrup. Siden bliver han gårdmand i Ammendrup og har tilsyneladende helt vendt moderens virksomhed ryggen. Hvis ikke Ane Marie havde dikteret sine såkaldte trylleformler til sine døtre Karen og Lisbeth, der som store skolepiger nedskrev dem i deres skolehæfter, kunne de næppe have været bevaret til vore dage. Disse Sydsjællandske trylleformler kommer derved til at danne et værdifuldt tilskud til det i forvejen ikke overvældende store sjællandske trylleformelstof som er samlet i værket ’Danmarks trylleformler I’, udgivet af lektor Ferdinand Ohrt i 1917.

Yderligere findes der en lille bog ’Den kloge kones bog’, med forsiden prydet af et billede af Ane Marie, den store Tjørnehovedkone, udgivet på Strandbergs Forlag. Den første blev udgivet i 1867 til en pris af 50 øre. Forlaget kunne i 1886 fortælle at den nu var solgt i 80.000 eksemplarer, og dermed blevet en bestseller.

En retssag    

Den store Tjørnehovedkone Ane Marie bliver den 27.oktober 1862 dømt som kvaksalverske af dommer L.G.Manthey, den samme dommer som dømte Balle Lars. Dommeren afviser en udførlig redegørelse fra forsvareren prokurator Peter August Ringbergs påstand, at det råd Ane Marie havde givet til en syg gårdmand, burde opfattes som et simpelt husråd. Dommen bliver sat til en mulkt på 20 rigsdaler til Præstø Amts fattigkasse, samt sagen omkostninger på 11 rigsdaler.

Senere i sagen udtaler birkedommer Malling Holm, denne sag blev kun anlagt efter ordre fra Præstø Amt, til hvem der var kommet en forlangende på en undersøgelse fra en fremmed juisdikrion. Ellers havde jeg ikke rejst nogen sag mod den kloge kone i Tjørnehoved, fordi hun har praktiseret i en lang række år, efter en udbredt mening til gavn for mange.

*)uddrag fra bogen ’Historisk Samfund for Præstø Amt’, årbog 1957, af arkivar Hans Ellekilde, Dansk Folkemindesamling