Ugledige brugs

I Ugledige ligger der en brugs og der har den ligget i over hundrede år, helt præcist 138 år. Fremmede der kommer igennem byen gnider øjnene, for en brugs i så lille en landsby, det er en sjældenhed nu i 2018.

Men for dem  der bor i Ugledige er det helt naturligt, der har den jo altid ligget så længe de kan huske. For den er jo byens ’navle’, her træffer man sin nabo, hilser og får måske en sludder. Der er altid mennesker i den forretning. Når du træder ind af døren bliver du budt velkommen med et ’davs’ og hvis du er en af dem de kender, er det med ’davs Ove’. Man føler sig altid velkommen, lige meget om det er Maren ved kæret eller godsejeren, så bliver alle behandlet ens der i butikken. De har altid travlt, men ikke mere end der også er plads til en lille sludder over disken, alt afhængig af køen bag dig. Og skulle du lige i farten glemme at pakke dine vare ned, så tager den gode medarbejder bare stille og roligt over, og ’vupti’ så er de pakket og du er klar til afgang. Se, det er service og kundepleje ud over normalen. Hvis du er dårlig til bens eller bor lidt uden for alfa-vej, så er der også råd for det, for brugsen har udkørsel af vare flere gange om ugen og har over 90 kunder af den slags som besøges. Som de skriver i deres annonce, Ingen tur for kort, ingen tur for lang. Du ringer, vi bringer´. 

Brugsens synlige bil til udbringning af vare. Her er det Holger Jensen (kun omkring de 80år, men uden slinger, og klarer sagtens en 4.sal med vare). De er to mand der sørger for udkørsel.

Så for at få historien om Brugsen helt på plads havde jeg fået aftalt et møde med brugsens tidligere brugsuddeler Poul Slot Petersen og tidligere bestyrelsesformand Edgar Knudsen. Det skulle foregå i brugsens private køkken, som vi til lejligheden havde fået lov til at låne, med gratis kaffe til lejligheden. Det blev for mig et par interessante timer, for begge de to herrer er jo hverken mundlamme eller tabt bag en vogn, begge rappe i replikken. Og ikke mindst supplerer de hinanden perfekt. Her fik jeg både Pouls og Stellas historie igennem 40år i Ugledige brugs og Edgars som medlem af brugsens bestyrelse igennem 20år og de sidste 8år som formand. Den vil jeg forsøge at fortælle her i en forkortet udgave. Men inden den, stopper vi lige her og rykker helt tilbage til start som i Ludo.

Alt har jo en begyndelse

Afskrift fra bogen ’Danske Byer og Sogne, bind 14, 1935’       Ugledige Brugsforening er stiftet den 30.juni 1880, men først omkring 1900 fik foreningen sin egen bygning. De første år af sin levetid hed foreningen ’Husholdningsforeningen’ og den talte dengang ca.100 medlemmer. Omkring århundredeskiftet rejstes da foreningens egen bygning, men kort tid efter viste det sig at den var for lille og de besluttedes at udvide den. Den første udvidelse fandt imidlertid ikke sted før 1928. I 1935 foretoges den sidste store ombygning og bygningen forlængedes med 5m. Den helt moderniserede bygning fornyedes også i det indre. Det må snart fastslås som en kendsgerning, at vore Brugsforeninger landet over følger med i den moderne tid og overalt opfører praktiske og velindrettede lokaler, hvilket naturligvis forøger omsætningen og fortjenesten.

Ugledie Brugs omkring 1880. I starten hed den “Husholdningsforening”

Ved århundredeskiftet rådede foreningen over 28 kvadratmeter lokaleplads, men nu er det tilsvarende areal på 63 kvadratmeter.

Tilbage til Brugsens køkken, marts 2013

Ugledie brugs omkring 1900.

På mit spørgsmål til Poul, hvordan startede det hele, hvornår og hvorfor kom Stella og dig til Ugledige, starter Poul sin historie.

Han blev uddannet som komis i Sværborg brugs i 1963, og dermed skulle hans løbebane jo så være afstukket. Men sådan skulle det alligevel ikke gå. For Poul fik udlængsel, han ville prøve noget andet. På det tidspunkt var hans farbroder nemlig indehaver af bilforretningen Mercedes i Vordingborg og et job som ekspeditient på reservedelslageret der fristede den unge mand. Det blev til 1½ år hos Mercedes inden han måtte ind og springe soldat. Den blev afviklet, men efterfulgt af en udstationering som frivillig FN-soldat på Cypern. Efter soldatertiden fik han så job som salgschauffør, men heller ikke det var lige ønskejobbet, han savnede sit gamle arbejde som komis og den direkte kontakt med kunderne. Han ville tilbage til sit gamle fag.

Ugledie Brugs omkring 1992

En dag møder han så sin gamle læremester Transemøller hvor de kommer i snak og Poul bringer der spørgsmålet på bane, om han kender en ledig komisplads. Til dette ser hans gamle mester undrende på ham og udbryder, vil du virkelig tilbage til det arbejde igen!! Til det kunne Poul kun svare, ja-det ville han faktisk rigtig godt. Hans gamle mester fortalte så, at Ugledige brugs stod uden komis og brugsuddeleren der, Helmer Jensen og hans kone var helt alene om forretningen, men den kører ikke så godt og er lukningstruet. Det afskrækkede ikke Poul, han tog kontakt til Helmer Jensen i Ugledige brugs og fik aftalt et besøg i brugsen. Det besøg gav den gamle cirkushest færten af savsmuld, dette var ligesom at komme tilbage til min gamle læreplads fortalte Poul. Atmosfæren, duften og bare det at komme ned i kælderen, hvor der stod opstablet olie og spritdunke i et rum, og øl/vand i et andet, jeg var tændt, fortalte Poul. Her var muligheder, her ville han godt arbejde.  Så 1.december 1966 startede han så som komis i Ugledige.

Ugledige brugs 1966

Da jeg var startet, blev jeg hurtigt klar over at her skulle der ske noget. Selve forretninglokalet var for lille, det var kun på 63m2.  Jeg foreslog Helmer at det blev udvidet, for det kunne let gøres ved at vælte en væg. Så jeg forelagde idéen for bestyrelsen og de godkendte det med beskeden bare det ikke bliver for dyrt. Forretningen blev ca. en tredjedel større og min fader der er tømrer hjalp til med det faglige og byggede nye reoler og skabe. De efterfølgende år godkendte bestyrelsen flere ombygninger i forretningen. Men ret hurtigt fandt jeg ud af at vi faktisk ikke rigtig tjente penge skønt omsætningen var rimelig, den var på 400.000kr. i butiksvare og 400.000 i grovvare. Det undrede mig, men da jeg gennemgik regnskaberne fandt jeg en del af forklaringen, for på foderstofsalget var der direkte underskud, det måtte ændres. Bønderne som vi leverede til fik derefter besked om prisstigning og en forklaring på det, at vi solgte med underskud. De accepterede, hvilke bevirkede at vores overskud allerede i december måned var 33 % i forhold til året før, det virkede helt uhørt, men det var tilfældet.

I 1971 blev brugsuddeler Helmer syg og han bliver ret hurtig nødt til at opsige sin stilling med fratrædelse 1.november, men allerede i august dør han. Inden da havde han opfordret Poul til at søge stillingen som brugsuddeler, men han var i tvivl.

Først på opfordring fra bestyrelsen og med lidt betænkningstid siger Poul ja, og Stella og Poul flyttede ind som brugsuddelerpar i Ugledige brugs den 1.november. Året før var de blevet gift. Først på dette tidspunkt startede Stella i forretningen i Ugledige. Inden da havde hun arbejdet på ostefabrikken BUKO i Vordingborg.

Der bygges om og udvides

Året efter, det var februar 1972 fik vi så sænket gulvet på det areal der i dag skråner og vi fik flyttet kældernedgangen til den placering den har nu. Min far var også her behjælpelig med indretningen, det var jo fint. Vi fik en udvidelse på en halv gang af daværende areal. Der blev indkøbt nye køleskabe og frostbokse og samtidig steg omsætningen med omkring 20 % om året og jævnt i de følgende år. Der var godt gang i forretningen. 

En dag, det var vist i 1974 kom der dag en skolepige forsigtigt ind i forretningen for at forhøre om vi ikke kunne bruge hende nogle timer efter skoletid, for hun ville godt tjene lidt ekstra lommepenge, hun hed Janni Bojesen.  Det kunne vi godt, så hun startede og har været her siden. For året efter spurgte hun mig, om vi ikke skulle have en lærling, det var godt nok ikke lige planen på det tidspunkt, men da jeg efterhånden fandt ud af at det var Janni selv der godt ville i lære, så var der ingen tvivl. Janni startede som vores første lærling i 1975 og nærmer sig efterhånden sit 40 års jubilæum. Ja,- kommenterede Edgar, genert- det er hun ikke mere.

Men vi havde stadig brug for plads, så i 1977 fortalte jeg bestyrelsen, at enten måtte vi have en kraftig udvidelse af forretningen, ellers skulle vi købe en grund i Allerslev og flytte brugsen derned. Med dette forslag og måske en slet trussel om, enten eller gik bestyrelsen med til en kraftig udvidelse. Min plan var at bygge den fløj der i dag ligger bagud i forretningen. Der lå garagen og nogle bygninger, så det skulle kunne lade sig gøre. På samme tid fik vi også indrettet vores oste og vinkælder, med helt eget adskilt osterum med lukket osteskab hvor ostene kom til at ligge på hylder og kunne modne. Hele udvidelsen kom til at koste omkring 70,000kr. og dem havde vi faktisk selv fortæller Poul med en vis stolthed. Til dette supplerer Edgar, Poul byggede aldrig uden at vi havde pengene. Ja.. kommenterede Poul, så var der lige dengang da vi skulle investere i det nye tankanlæg, det kostede omkring 1.1 mil. og vi havde kun selv de 700.000.

 I 1995 lancerede brugsen så sin egen ’Ugledige vin’, med både rød- og hvidvin. Flaskeetiketten der forestillede Ugledige sø med en Ugle i et træ, blev tegnet af Bent Pedersen fra Ugledige. Det var et nyt tiltag der igen gav spalteplads i lokalaviserne og inspiration til de andre lokale brugser.

 Ugledige får eget tankstation

Men udenfor forretningen skete der også ting og sager, for med møje og besvær fik Poul og Edgar overbevist OK-benzinselskabet, at der var kundegrundlag for etablering af  et tankanlæg i Ugledige. På det tidspunkt solgte brugsen benzin, men det var fra en ældre tankstander som overhovedet ikke var tidssvarende. De fleste bilister, især pendlerne, var på det tidspunkt gået over til at køre på diesel. Nølende bøjede OK sig og tankanlægget blev bygget og indviet i 2000. Det blev en succes til OK’s store overraskelse og glæde. De erkendte senere over for Poul, at de havde taget fejl i deres beregninger. Så det var to personer der var glade og sikkert også stolte, det  var Poul og Edgar.

Lotto kommer til byen

På samme tid søgte brugsen også om at blive Lottoforhandler. Dette var heller ikke uden sværdslag, for Lotto forlanger en vis omsætning for at får denne forhandling. Men det lykkedes og Brugsen måtte betale 90.000 for tilslutning og leje af udstyr. En investering som også her var rigtigt vurderet, for den blev rigtig godt modtaget af kunderne.

Familien Slot Petersen

Poul og Stella kom som nygifte til Ugledige, de var året før blevet gift i Udby kirke og havde på det tidspunkt endnu ikke fået børn. Men i 1973 fik de deres datter Nancy der i 1975 fik sin lillebroder Rene.

Nancy kom i 1990 i lære hos Intersportsforretningen i Stege og blev udlært derfra i 1992. Rene er i 1994 blevet udlært som salgsassistent i Ugledige brugs.

Generationsskifte i brugsen
Fra venstre Poul Slot, den nye brugsuddeler Nancy, Janni og Stella Slot. Foto: Ove Rye Jørgensen

Årene går, Poul og Stella nærmer sig tidspunktet hvor mange fra samme generation begynder at gå på pension. Hvad skal der ske. Den Gotiske knude skulle løses og det blev den, for da året 2005 runder, fortæller Nancy at hun godt kunne tænke sig at byde ind på jobbet som brugsuddeler når hendes far stopper. Poul og Stella blev overrasket, glad og måske lidt nervøse, for kunne brugsen nu blive ved med at holde sig oven vande med de aggressive discountforretninger der skød op i de omkringliggende byer. Bestyrelsen sagde ja til Nancy og et generationsskifte skete så 1.februar 2005, hvor Poul og Stella flyttede fra Ugledige og til Ore ved Vordingborg og Nancy med sin mand Kim flyttede til Ugledige. Nancy og Kim har 2 børn, Simon og Rie.I år er det så 8år siden at Nancy tog over efter sin far og det er der vist ikke nogen der har fortrudt, at det blev Nancy, for forretningen kører derudaf i fuld fart. De er 3 fuldtidsansatte med 5 unge medhjælpere om eftermiddagen og weekend, og hvor Poul og Stella stadig ikke kan nære sig med at komme og hjælpe lidt til. Herudover er der Holger som fast chauffør om mandagen og torsdagen til at bringe varer ud.

Se det var så historien om en stædig lille brugs der vil overleve og stadig gør det.

Skrevet af Ove Rye Jørgensen

Se flere billeder på arkiv.dk