Bårse kirke

Intro: Kirken er ikke synlig i byen. Den ligger lidt væk fra alfarvej, på Præstegårdsvej i byens nordre udkant, men smukt omkranset af høje gamle aske- og egetræer.

Historien: Bårse nævnes som sogn i Roskildebispens Jordebog omkring 1370, måske Kirkenførend den nuværende kirke er bygget. Kirken der er Bårse Herreds navnekirke, blev 17.september 1689 tilskødet Fru Sidsel Grubbe, Axel Urups enke, der samme år den 4. december overdrog det til assessor Abraham Wüst.

Bårse/Kirkerummet I 1733 var assessor Peter Helt kirkeejer og 1778 solgtes kirken fra kronen til Bækkeskov gods, hvorfra den i 1782 blev henlagt til Bredeshave i Snesere sogn. Herfra overgik den 1.januar 1920 til selveje.

Altertavlen: Over alteret hænger et alterbillede, malet af Th. Wegner i 1862. Det Alteretforestiller Kristi nedtagelse af korset.

Prædikestolen der er i højrenæssance, er fremstilletPrædikestolen i 1603 af Bertel Snedker i Vordingborg. Den er udsmykket med muslingeskalsnicher med statuetter af evangelisterne, hvis navne er skåret ind i bueslagene. Nicherne er adskilt af kvindelige hjørnehermer (dydefigurer). Stolen blev i 1606 malet af Cornelius Maler.

Døbefonten: Den romanske granitfont har en tekst der oplyser, at Bonde Friser har hugget fonten og Esger Rød har ladet den fremstille. Desuden ses der 16 runetegn, samt tre tilføjede runer, der tilsammen danner det såkaldte Gyldental, der benyttedes i den kirkelige kalenderberegning. Fonten er registreret i Mackesprang, Sjælland, Smågrupper og enligt stående, Bonde Friser.