Roneklint fyr og skansen

Øverst på skrænten ved Roneklintskansen, yderst ved indsejlingen til Præstø fjord, ligger Roneklint fyr smukt knejsende med sit kig ud over vandet.

Roneklint fyr, set fra stranden. Trappen bagerst er op til selve "fyrrummet", i dag som udstilling
Roneklint fyr, set fra stranden. Trappen bagerst er op til selve “fyrrummet”, i dag som udstilling
Fyret

Det, der i dag er Roneklint fyr, var det sidste aktive af i alt 3 fyr med fast forskelligfarvet lys som tidligere har ledt sejladsen sikkert ind gennem de smalle sejlløb til Præstø, omkring 5 km længere mod vest. Roneklint ledefyr blev etableret i 1894 og bestod oprindelig af tre fyr: To forfyr og et bagfyr, der tilsammen udgjorde fyrinstallationen. Det forfyr, der ses her ved stranden, er det oprindelige vestlige forfyr, der viste grønt, fast lys. Det blev i 1957 ændret til blinkfyr. Fyret var specielt ved ikke at benytte en prisme som lysforstærker, men derimod et hulspejl. Det østlige forfyr, som bestod af en rød lygte med spejl, der blev hejst op i toppen af en 5 m høj pæl og viste rødt, fast lys, blev samtidig nedlagt. Bagfyret havde oprindelig samme konstruktion som det østlige forfyr; blot var der tale om en 10 m høj træpæl, der viste hvidt, fast lys.

Bagfyret der står i udkanten af Roneklint by
Bagfyret der står i udkanten af Roneklint by

Det blev siden ændret til en gitterkonstruktion i metal. Den indbyrdes afstand mellem forfyr og bagfyr er 630 m. Fyrlinjen lyste i en stik nordlig retning, og ledte fartøjerne gennem det sikre farvand mellem Middelgrund og Nordmandshage grunde (øst for halvøen Feddet). Men i august 2003 blev fyrene nedlagt. Det vestre forfyr findes dog stadig, men benyttes nu som udsigtstårn, og er indvendigt blevet dekoreret med et panorama, der viser en batalje fra Englandskrigene.

Skansen

I forbindelse med Englandskrigene 1801-14, blev der her i 1808 opført en skanse. I dag er der kun resterne af den, men navnet lever videre i stedets historiske fortælling, der her holdes i hævd. De fleste af disse skanser var hovedsageligt simple bemandede jordværker, hvorfra kanoner kunne beskyde en angribende flåde, og hvorfra den omkringliggende kyststrækning blev bevogtet og afpatruljeret.

Tænkt situation ved skansen

Dertil kunne en skanse være suppleret med små kanonbåde, som hurtigt kunne navigeres og overrumple fjendtlige skibe. Yderligere blev der flere steder langs mere åbne kyster anlagt små voldanlæg for at forhindre fjendtlig landgang.

Skansen set fra strandsiden

Af det tidligere ret monumentale skanseanlæg ved Roneklint er der kun skansebanken og dens ydre jordvolde og grave tilbage. Skansen, som ligger ret ud til den nordvendte kyst, består af en firesidet banke med omgivende grave mod de fire verdenshjørner. Uden for nordvest-hjørnet af banken står forfyret.

Sådan

De to ledefyr, forfyr og bagfyr, er med til at angive retningen af et sejlløb. Det bagerste fyr er højere end forreste, og når de to ledefyrs lys er placeret direkte over hinanden, indikerer det, at man er på ret kurs. Er de to ledefyr derimod langt fra hinanden, skal kursen justeres. Ved en ledefyrlinje bestående af tre fyr, skal bagfyret være placeret mellem de to forreste ledefyr, førend man er på ret kurs.

Fyrpasseren der blev glemt

Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet har overset en ualmindelig trofast fyrpasser, gårdejer Niels Christian Petersen ved Roneklint. Han passer fortsat på 33.år de to fyr ved Roneklint, selv efter at Farvandsvæsenet ved årsskiftet overgav fyrene til det delvist kommunale Søsportscenter.

Niels Christian Petersen er ganske enkelt glemt af staten, for han får stadig løn, skønt hans job er blevet nedlagt. Farvandsvæsenets inspektorat erkender, at fyrpasseren er blevet glemt i et led af kommandovejen og beskeden er derfor aldrig nået frem til Jungshoved.

Kilde:  Fortidsminde-guide.dk,  Berlingske Tidende, 6.januar 1996 og www.fyrtårne dk

Foto: Ove Rye Jørgensen, Præstø Lokalhistoriske Arkiv