Lossepladsen i Præstø

Lossepladsen var i sin tid blevet flyttet fra Østerbro og ned til Vesterbro. I 1933 blev den flyttet tilbage igen. Byrådet diskuterede problemet med samme argumenter som før Første Verdenskrig. Man var ikke kommet et skridt videre. Lossepladsen ved Vesterbro kunne ikke længere bruges, den var formodentlig fyldt op, og byen havde brug for affaldet … Læs Mere

Købmandsforretningen ‘Gunnar Sahl’

Ole Sahl fortæller om sine forældre, barndom og købmandsforretningen

En af købmændene i Præstø var min far, Gunnar Sahl, som overtog forretningen Adelgade 73 i 1943. Min far kom fra Øverød nord for København, og min mor, Else Sahl, fra København. De var født henholdsvis i 1917 og 1920. Min far havde som ganske ung etableret sig som købmand i Charlottenlund, men havde, efter at være blevet gift med min mor i 1942, lyst og kræfter til en større forretning i provinsen. Så de var altså kun 26 og 23 år, da de kastede sig ud i tilværelsen som købmandsægtepar i Præstø. Det var vist ret modigt, særligt i betragtning af tidspunktet, midt under den tyske besættelse med vareknaphed og deraf følgende restriktioner og rationering. For eksempel var privat bilkørsel så vidt vides kun tilladt med særlig tilladelse, som var svær at opnå. Om det var årsagen til, at mine forældres besøg hos forgængeren, købmand Lotz i Præstø, i forbindelse med besigtigelse af forretning og ejendom med henblik på køb, foregik med toget, ved jeg ikke, eller måske har de ikke haft en bil eller mulighed for at låne en. I alle tilfælde har min far fortalt, at Lotz inviterede på frokost efter besigtigelsen. Mine forældre måtte af hensyn til togplanen takke nej til invitationen. Men det accepterede værten ikke. Han ringede til stationsforstanderen, og traf en aftale om, at togafgangen skulle udsættes en smule for give gæsterne mulighed for lidt at spise!


Hvorfor det netop blev Præstø det unge par slog sig ned i? Jeg har aldrig fået forklaringen, men har på fornemmelsen, at to forhold har spillet ind. Dels havde min far som dreng været på spejderlejr på Maderne. Det var en oplevelse, som havde gjort stort indtryk på ham. Dels var han på sin læreplads i Holte blevet ven med en kommis, som stammede fra Snesere, og han var blevet udlært hos købmand Lotz. Han har sikkert fortalt min far om den smukke egn og den gode forretning. I alle tilfælde slog det unge par sig ned i Præstø, hvor de hurtigt faldt til, og blev så glade for stedet, folk omkring og omegnen, at de aldrig flyttede derfra.
I 1946 blev jeg født, og i 1951 min lillesøster, Anne Birgitte. Som det var sædvane på den tid, blev vi begge født hjemme, og er altså både født og opvokset i Adelgade 73. Når jeg i dag går forbi huset, kigger jeg altid op til vinduerne til det værelse, hvor mit liv blev indledt. Jeg boede hjemme indtil 1966, hvor jeg måtte til København for at studere. Det var svært at komme hjemmefra, og der gik også adskillige år, hvor jeg kom hjem i alle weekends og ferier, nok også fordi jeg var blevet lun på en pige fra Falster, som trods alt ikke er så langt fra Præstø.
I det følgende vil jeg beskrive livet, bygningerne og menneskene omkring Adelgade 73, som jeg husker dem fra perioden ca. 1950 til ca. 1970.

Forretningen på Adelgade 73 Derefter kommer vi til mine forældres ejendom, Adelgade 73.
I huset ud mod gaden er dels selve købmandsbutikken og dels lejligheden. Oprindeligt gik butikslokalet til hovedskillevæggen, men blev i midten af 1950’erne udvidet til at omfatte hele husdybden. For at skaffe plads til bagbutik og kontor blev der bygget en tilbygning mod gården. Lejligheden var ganske stor, tre stuer og køkken i stueetagen, og fem værelser og badeværelse på første sal. I kælderen, der var under en del af huset, var fyrrum, lagerrum, og viktualierum.
De andre bygninger på grunden var en enetages bygning med garage og flaskehus, en toetages kombineret lager- og staldbygning med en lille kælder, en enetages bygning med opholdsrum til gårdskarlen og vaskerum, samt en staldbygning. Staldene stammede fra den tid, hvor folk fra omegnen kom i hestevogn til byen. Derfor var der behov for stalde til hestene, medens indkøbene blev gjort.


Da mine forældre rykkede ind i 1943 var der også en række medarbejdere (folkehold), som de ”overtog”. Jeg har hørt om gårdskarlen og kontordamen, men der har givet været flere i forbindelse med både forretning og husholdning.
Gårdskarlen hed Jens Peter, og kom oppe fra Rødeled. Kontordamen var Laura Petersen (frk. Petersen), som holdt styr på regnskabet, herunder månedsregninger til faste kunder med konto. Frk. Petersen blev en af mine gode venner, som jeg holdt kontakt med indtil hun døde engang i 1970’erne.
Som tidligere nævnt var førstedamen Karen Margrethe Nielsen (frk. Nielsen). Personalet var typisk yderligere to lærlinge og et eftermiddagsbybud. Også frk. Nielsen havde jeg et godt forhold til, og vi holdt kontakten i mange år, efter hun gik på pension i begyndelsen af 1970’erne. Vi var sammen sidste gang, da jeg aflagde besøg på 100-års fødselsdagen i første halvdel af 2010’erne. Hun var stadig mægtig klar og konverserede livligt. Hun konstaterede blandt andet, at jeg var ”blevet noget gammel at se på”. Jeg mener, frk. Nielsen døde ca. et år senere.


Forretningen havde et stort sortiment, herunder et stort udvalg indenfor vin og tobak. Desuden havde forretningen eget kafferisteri, hvor min far ristede kaffe flere gange om ugen. Det var en stor interesse, og leverandøren af råkaffe lavede specielt gode blandinger, Santos- og Javakaffe til ham. Det var ret populært blandt kunderne, hvoraf en del besøgte forretningen flere gange om ugen blot for at købe friskristet kaffe.

Overskriften i Præstø Avis 22.juli 1988


Men i 1993 lukkede min far forretningen, eller rettere lukkede den ikke op og døde i 2003. Min mor afhændede ejendommen i 2004, og i de efterfølgende år blev den ombygget til i alt elleve lejerlejligheder, hvoraf de seks er i forhuset.

Flere billeder fra forretningen og baggården kan ses på linket Arkiv.dk

De ‘Gamle støberihaller’ i Præstø

I 1844 købte hjulmand Christoffer Petersen en byggeplads (Adelgade 20, matr. 7) af byen. Denne lå på den opfyldte grund, som tidligere havde været åløb under den gamle Vesterbro. Få år senere bebyggede han pladsen med et forhus og to sidehuse i bindingsværk og et baghus i to etager, opført i kalksten og indrettet til … Læs Mere

Antonii bryggeriet i Præstø

Antonii Bryggeri var en del af en større og blandet virksomhed som efterhånden omfattede både købmandshandel, isenkram, korn, foderstoffer, kul, gødning m.m. Forretningen kan føres tilbage til det 17. århundrede, da borgmester Lauritz Nielsen var dens indehaver. Start og ejere igennem årene.. Fra omkring 1820 blev forretningen overtaget af agent H.C. Grønvold (f. 1788). Efter … Læs Mere

Jomfru-kroen og Jomfrustræde

Ret lysteligt liv i Jomfru-kroen , for ca.250 år siden var der beværtning i den daværende ‘Præste-residents’ i Præstø. Kroen gav navn til Jomfrustræde, der hidtil bar navnet ‘Ole Ibsens Gade‘. Præstø by hører til de købstæder, der med veneration har bevaret de gamle gade-og stræde betegnelser i byen. Allerede i papirer fra ca.1700 møder … Læs Mere

Skænkestuen ‘Rottenborg’, -huset på hjørnet

Læserbrev og artikel fra Præstø Avis om Skænkestuen ‘Rottenborg’ og familien der. Skrevet af redaktør Tybjerg. Reg.nr. U24 på Lokalarkivet Om ovenstående billede: Mysteriet om matrikelnummer 155 er opklaret. Det fremgår af et ældre kort over havnen, der opbevares i teknisk forvaltning, at nr. 155 lå på hjørnet af Kittenstræde og Havnevej, hvor der nu … Læs Mere

Fotografen Erhardt Christiansen

Det var den almindelige mening, at Erhardt Christiansen var en meget ydmyg og diskret fotograf. Han yndede at gå lige så stille rundt, for når han fotograferede til fester, krøb han hellere under bordet end at skulle bede gæsterne flytte sig. Alpehuen og de to kameraer i rem rundt om halsen samt hans lille, sorte … Læs Mere

Gymnastikforeningen, 1900-1925

At løbe om kap var ikke ualmindeligt, og lange distancer skræmte tilsyneladende ikke drengene i Præstø. En søndag i februar 1910 noterede avisen, at otte af byens drenge havde løbet om kap fra bygrænsen over Even, Tappernøje og Runddelen – ca. 2,5 mil (ca. 18,8 km). Orla Nielsen kom først i mål i tiden 1 … Læs Mere

De gammeldags tærskedage var landsbyfestligheder

Artikel fra Præstø Avis 2.august 1970 Tærskeselskaberne er for nutidens yngre landmænd begreber, som man kun svagt kan erindre, eller som man kun har fået beretninger om. Ikke desto mindre er tærskeselskabernes tid først en historisk epoke, efter at mejetærskerne for alvor begyndte at glide ind i det billede, der nu er kendetegnende for landbruget. … Læs Mere

Da Præstø fik sin ‘Lido’

Lods Peter Elmues fortæller om sandstrandens tilblivelse omkring 1937 Undertegnede var til et møde på Hotel Danmark og sad sammen med bl.a. borgmester Otto Madsen og et par turister. Turisterne omtalte Præstø med alle de naturskønheder, de så her i det lille idylliske Præstø, men den ene sagde, – at her manglede en bade- og … Læs Mere