Men først historien om hvordan ‘Lokalhistorien’ blev interessant og startede Ja.. ‘Googler’ du ordet står der ‘Lokalhistorie er beretninger om historie i et begrænset geografisk område, f. eks. et sogn, et herred eller en af de gamle købstæder ‘ – og så er det jo helt klart, for den ‘lokale’ historie begynder der, hvor vi … Læs Mere
– det var i 2003, Præstø bys 600 års Købstadsjubilæum Men hvordan og hvorfor til Præstø Langt ude på Stevns – ad de sidste små veje før skov og strand – ligger Gjorslev Savværk. Og midtinde på savværksområdet befinder sig et imponerende værksted, Bo Karbergs atelier. Man tagerikke fejl, området er prydet med fantasifulde glas-, … Læs Mere
med tekst fra bogen ‘Gamle huse i Præstø’ Præstøs historie er skrevet af lokalhistorikeren N.V. Nielsen. I forrige århundredes slutning lagde både han og lægen J.W.C. Ingerslev et stort arbejde i at skrive en byhistorie, der skulle markere byens 500 års jubilæum som købstad. Nielsen kom først, og Ingerslevs arbejde nåede aldrig længere end til … Læs Mere
Hvis man kan tale om en Præstø »skyline« – en profil af byen, kan man sige, at den fik et løft i de første år af 1900-tallet. Et løft i bogstavelig forstand, husene blev lidt højere. Den lave bebyggelse blev suppleret med en del byggerier i to etager. Kommuneskolen på Klosternakken, opført i 1895, fik … Læs Mere
Kirken ligger for enden af Adelgade, hovedgaden i byen og på kanten til fjorden, højt hævet over denne. Præstø by nævnes tidligst omkring 1300 og på det tidspunkt må der have ligget en kirke. For i begyndelsen af 1400-tallet begynder man at bygge et tårn til kirken og omkring 1450 starter man med at bygge … Læs Mere
Efter sit 40 årige ophold i Rom vendte Thorvaldsen i 1838 tilbage til Danmark for bl. a. at lave figurer til den genopbyggede Frue Kirke i København, samt til Domhuset og Christiansborg Slotskirke. Gensynet med fædrelandet blev fra begyndelsen ikke nogen succes, han følte sig fremmed og gik i stå. På opfordring af Prins Christian … Læs Mere
Lossepladsen var i sin tid blevet flyttet fra Østerbro og ned til Vesterbro. I 1933 blev den flyttet tilbage igen. Byrådet diskuterede problemet med samme argumenter som før Første Verdenskrig. Man var ikke kommet et skridt videre. Lossepladsen ved Vesterbro kunne ikke længere bruges, den var formodentlig fyldt op, og byen havde brug for affaldet … Læs Mere
I 1844 købte hjulmand Christoffer Petersen en byggeplads (Adelgade 20, matr. 7) af byen. Denne lå på den opfyldte grund, som tidligere havde været åløb under den gamle Vesterbro. Få år senere bebyggede han pladsen med et forhus og to sidehuse i bindingsværk og et baghus i to etager, opført i kalksten og indrettet til … Læs Mere
Ret lysteligt liv i Jomfru-kroen , for ca.250 år siden var der beværtning i den daværende ‘Præste-residents’ i Præstø. Kroen gav navn til Jomfrustræde, der hidtil bar navnet ‘Ole Ibsens Gade‘. Præstø by hører til de købstæder, der med veneration har bevaret de gamle gade-og stræde betegnelser i byen. Allerede i papirer fra ca.1700 møder … Læs Mere
Læserbrev og artikel fra Præstø Avis om Skænkestuen ‘Rottenborg’ og familien der. Skrevet af redaktør Tybjerg. Reg.nr. U24 på Lokalarkivet Om ovenstående billede: Mysteriet om matrikelnummer 155 er opklaret. Det fremgår af et ældre kort over havnen, der opbevares i teknisk forvaltning, at matr. nr. 155 lå på hjørnet af Kittenstræde og Havnevej, hvor der … Læs Mere