Allerslev kirke

Intro

Allerslev kirke menes bygget tidligt i 1100-tallet. Kor, skib og kirkegårdsmur er opført i kridtsten fra Stevns klint. Kirken rummer smukt inventar og udsmykning af Bissen og Kaalund og måske er Marie Grubbe begravet på kirkegården.

Kirkeejere: Ved reformationen overgik kirken til kronen og har i lange perioder været ejet af forskellige godser.

Bogværket ‘Danmarks kirker’ beretter, at kong Christian V skænkede kirken til fru Sissel Grubbe, der havde tjent ved hoffet. I 1764 ejedes kirken af Jungshoved og i 1803 af Engelholm og senere igen af Oremandsgård. I 1861 købte konsul Alfred Hage Oremandsgård af boet efter Peter Collet og blev dermed kirkeejer. Familien Hage var ejere af Allerslev Kirke indtil 15. september 1914, hvor kirken overgik til selveje.

Altertavlen er fra 1590 og er en katekismus-altertavle med kristne grundsætninger. Den menes at være fremstillet hos ‘Bårse Herreds Snedker’, mens Christian IV’s moder, Sofie af Mecklenburg stadig var dronning, og før tronskiftet i 1588. Derfor bærer den øverst både Mecklenburgs og Danmarks våbenskjold. Altertavlen har skriftsteder af og om Jesus.

Prædikestolen er fra 1610 og fremstillet på den berømte Abel Schröder den Ældres værksted i Næstved. Den er vurderet til at være kirkens smukkeste inventar med lydhimmel (baldakin) og symboler fra de syv kardinaldyder.

Vilhelm Bissen: Et smukt marmorrelief ‘Kristus helbreder den blindfødte’, udført af kunstneren Vilhelm Bissen og fylder den tidligere kvindeindgang i skibets nordside. Vilhelm Bissen blev i 1861 svigersøn til Alfred og Vilhelmine Hage på Oremandsgård og forærede dem relieffet. I 1868 skænkede Familien Hage relieffet til kirken, hvor det var altertavle indtil 1930’erne.

I 2012 blev relieffet renset af Konservator Susanne Trudsøs, artiklen kan læses på Lokalarkivet i Præstø, ref. C143

Bodil Kaalund: I 1993 blev kunstneren Bodil Kaalund bedt om at ny male de øverste af stolegavlene på menighedsbænkene. Af dem var der 14 gamle topstykker med englehoveder i barokstil fra midten af 1600-tallet. Samlet er der 19 topstykker der blev opmalet med hver sit motiv, med afsæt i forskellige salmer. Avisartikel om forløbet kan læses på Lokalarkivet i Præstø, ref. C143

Udsmykningen:

Måske er også Marie Grubbe begravet her. I 1717 oplyser kirkebogen for Allerslev sogn, at: På Septuagesima søndag i marts begravedes ‘Söfren Söfrendsen Hustrue i Ugledige. Mad (Madam): Grubbens. Denne oplysning er blevet tydet, som at det skulle være Marie Grubbe, der på det tidspunkt blev begravet på Allerslev kirkegård, men det er dog ikke officielt bekræftet.

Allerslev kirke i bibelhistorisk lys

Et lille hæftet der kan læses på linket her Arkiv.dk, hvor du efterfølgende skal at trykke på ‘kilder. Hæftet er på 19 sider