En særlig skildring er leveret af Aage Lambert-Jensen (se på arkiv.dk det matr. som Lokalarkivet har) der i december 1928 kom til Præstø for at arbejde der i 3år. Han havde i en alder af 27år fået stilling som præstens ordinerede medhjælper. Ud over arbejdet i Præstø og Skibinge kirker med prædiken hver tredje søndag var der knyttet 18 timers undervisning i skolen til tjenesten. Lambert-Jensen var en god iagttager med et skarpt blik for byen og dens borgere. Han tegner et billede af en lidt gammeldags købstad, som var så lille, at ingen kunne gemme sig i anonymiteten. Ifølge ham var byen fyldt med originale personligheder.
Men lad os få en bid af beretningen under overskriften “Ny mand i lille by” – (se på arkiv.dk det matr. som Lokalarkivet har) med hans egne ord fra den dag han steg på toget i Næstved for at køre med privatbanen til Præstø.
Det var en råkold decemberdag i 1928. Toget der skulle bringe “ny mand til lille købstad”- det vil sige undertegnede til Præstø,- holdt på 4.perron i Næstved. Dets lokomotiv sendte en tyk, hvidgul røg op af skorstenen. Man ventede på afgangssignal. “Hvorfor kører vi ikke” spurgte jeg togbetjenten, da jeg havde fået min bagage ind. “Dommer Nyvang er ikke kommet endnu” svarede en af mine medrejsende med et lunt smil. Han lagde åbenbart mærke til mit undrende udtryk i mit ansigt, hvad havde afgangstid og dommer med hinanden at gøre, og han forklarede: “Ser de, dommeren er medlem af banens bestyrelse , – det er jo en privat bane – og han er næsten altid bagefter, så derfor telefonerer han til stationen og anmoder togføreren om at vente med afgangssignal, til han er steget ind“. Der gik en halv snes minutter, så dukkede en lille travl mand op. Han hilste jovialt, slog ud med hånden – og så kørte vi.
Læs resten i bogen “Vækst og Idyl”, side 84