Møllen i Jungshoved hed oprindelig Stenstrup Mølle, den tilhørte Nysø Gods og blev drevet af fæstere. Før 1850 startede den som en lille husmølle, der lå på bakken mellem Jungshoved By og Jungshovedgaarden. Senere blev denne mølle nedrevet og en hollandsk vindmølle opført i 1850-erne efter at mølleerhvervet var blevet liberaliseret. Sidst i 1860-erne overtog Hans Hansen mølleriet og i 1892 opførte han en helt ny ottekantet hollandsk vindmølle med et vingefang på 28 alen. Ejendommen, hvor møllen lå dengang, kaldes stadig for Møllestedet.
Stenstrup Mølle, medens den endnu var beliggende på Møllestedet i Skovvænget.Møllerfamilien fra venstre: Asta – Karen – Jens Chr. – Johanne – Carl. (billedet er fra omkring 1920)
Først i 1900-tallet blev Jens Chr. Nielsen ansat som møllersvend hos Hans Hansen, og 6. april 1904 forpagtede han møllen, som han senere købte og overtog. Jens Chr. var født 4. september 1880 i Viemose, forældrene, møller Christian og Johanne Nielsen, drev Viemose Mølle. Jens Chr. var tredje ældste barn i en søskende flok på seks og var udlært hjemme som både møller og bager. Jens Chr. Nielsen blev 7. juli 1908 gift med Karen Nielsen, datter af gårdejer Peder og Kirstine Nielsen, Maglehøjgaard i Jungshoved. Medens Karen og Jens Chr. boede på Møllestedet, fik de 4 børn, Carl, Johanne, Asta og Nina.
På den tid blev møllen udelukkende drevet af vindkraft, hvilket ikke altid var lige stabilt. I perioder med vindstille måtte mølleren op midt om natten, hvis der pludselig kom vind, og han havde meget korn, som skulle males. Først i tyverne besluttede Jens Chr., at han ville benytte en anden type energikilde til sin mølle. Dampmaskiner blev brugt som drivkraft på større møller. Til mindre møller var man begyndt at anvende motorer drevet af petroleum eller benzin. Han ønskede ligeledes at flytte møllen til en mere central placering i sognet. Samtidig ønskede han at modernisere møllen.
Han købte først i 1920-erne et stykke jord af svigerforældre, Per og Stine (Peder og Kirstine Nielsen), som ejede Maglehøjgaard, til formålet, og påbegyndte i 1924 byggeriet af den nye mølle, beliggende centralt midt i Jungshoved Sogn, hvor der nogle år tidligere var bygget Brugs og Central Skole. Efter datidens forhold var det et stort projekt, Jens Chr. gik i gang med. Der blev støbt og muret nyt møllefundament. Hele trækonstruktionen fra den gamle mølle blev pillet ned og genopsat på det nye fundament. I et motorhus blev der til alternativ drivkraft installeret en petroleumsmotor, så han ikke længere var afhængig af vinden, der dog stadig blev brugt, når det var muligt.
Postkort med motiv af Stenstrup Mølle
Der var 3 lofter i møllen. På øverste loft stod kværnen, der blev trukket af møllevingerne. På andet loft blev det malede korn fra denne kværn tappet i sække. På første loft stod kværnen, der blev drevet af petroleumsmotoren. I stueetagen blev det malede korn fra denne kværn tappet i sække. Der blev desuden installeret valseværk og kornrensningsanlæg.
Billede fra sidst i 1920-erne
Foruden magasiner til oplagring af korn, blev der bygget grisestald, garage, vaskehus og hønsehus samt et stort nyt stuehus med udnyttet tagetage. Hele byggeriet var færdigt og blev taget i brug i 1925.
Senere, da der kom elektricitet til sognet, blev petroleumsmotoren, som på et tidspunkt løb løbsk og sprang i luften, udskiftet med en elmotor. Der var installeret et hejseværk, men fra første til øverste etage funktionerede det kun ved vindkraft, og mange kornsække er i tidens løb blevet båret op gennem møllen til tredje loft, hvor kværnen til vindkraft stod. Trappetrinene i møllen var slidt hule af mange års slid. At være møller i gamle dage var et hårdt job.
Efter møllens flytning fik den navnet Jungshoved Mølle, postadressen var dog stadig Stenstrup Mark. Først i 1960’erne kom området ved Brugsen og Møllen til at hedde Jungshoved By.
I 1945, efter mere end 40 år som møller i Jungshoved, gik Karen og Jens Chr. Nielsen på pension og flyttede til Præstø, hvor de havde købt en byejendom, Adelgade 81. Datteren og svigersønnen, Asta og Marius Hansen, overtog og videreførte møllen. I 1952 var trækonstruktionen nedslidt af vind og vejr. I stormvejr blæste dele fra møllevingerne af og var til fare for omgivelserne. Et møllebyggerfirma blev rekvireret til at fjerne møllevinger, det indvendige transmissionssystem samt kværnen på øverste loft.
Da landmændene i 1950-erne begyndt at høste med mejetærskere opstod et behov for korntørrerier. Indvendigt i selve møllen blev installeret en silo af træ samt et elektrisk tørreanlæg, der gik gennem alle lofterne, og i flere år blev der tørret korn i dette anlæg. Imidlertid steg behovet for korntørring og først i 1960-erne blev et større elektrisk tørreanlæg taget i brug.
Jungshoved Mølle da Asta og Marius Hansen overtog driften
Sidste foto af Jungshoved Mølle med vinger, blev taget den dag hvor nedtagningen af vingerne blev påbegyndt
Natten mellem 18. og 19. sep. 1962 brændte Jungshoved Mølle, formodentlig på grund af kortslutning i den elektriske installation. Ved midnatstid udbrød der en voldsom brand, og i løbet af kort tid stod møllen som en fakkel på nattehimlen, og inden morgenstunden var den gamle træmølle fuldstændig udbrændt.
Luftfoto efter nedtagelse af vinger.
Luftfoto af genopbygningen efter branden i 1962
En mølle med mange trapper og lofter var ikke ideelt for moderne drift, så i stedet for møllen blev der opført en bygning i et plan, hvor tørreri og de øvrige møllemaskiner kunne betjenes af en enkelt mand. I en alder af hhv. 77 og 72 år og efter godt 40 år som møller i Jungshoved gik Asta og Marius i efteråret 1985 på pension og flyttede til Præstø. Marius Hansen blev den sidste møller i Jungshoved, tiden for en sådan forretning eksisterede ikke længere. Bygningerne blev solgt til Tømmermester Woodham, som i mange år drev tømmervirksomhed på adressen Jungshovedvej 49.
Skrevet af Preben Hansen, Præstø den 15.dec.2018