Den nye Dampskibsforbindelse til København, – med anløb i Bøget, året var 1859

En Kommentar…fra Præstø Avis 12.maj 1859 om problemerne med at finde vej til Bøget

Den af Grosserer Prior oprettede Dampskibsforbindelse har bragt os Hovedstaden så nær, at en fire Timers Reise bringer os lige ind i dens Midte – at denne Reisemaade er ulige beqvemmere, billigere og behageligere end Befordringen pr. Axe, hvor man behøver 10 timer for at naae samme Maal, er saa indlysende at Enhver, der agter at gjæste Kjøbenhavn, foretrækker hiin Reisemaade.

Hr. Prior har gjort Alt, hvad der med Billighed kan fordres til de Reisendes Beqvemmelighed, og dette erkjendes med Taknemmelighed af Publicum, kun staar der en Ting tilbage, som det vilde være i Hr. Priors Interesse at raade Bod paa, og det er, at finde rette vej fra Præstø til Bøget; alle de krumninger som denne Vei gjør, lede de med Veien ubekjendte Dampskibspassagerer vild, og vi kunde anføre mange Exempler paa, hvorledes hele Familier have maattet vende om, fordi de ad en feil Vei vare komne for silde til Dampskibet; vi tillade os derfor at rette den indstændige Opfordring til Hr. Grosserer Prior, snarest muligt at vilde betegne de vildsomste steder paa Veien  med Veivisere, en Foranstaltning, der kun vilde medføre en ubetydelig Bekostning i forhold til dens Nytte og som ganske sikkert hurtigt vilde blive dækket af de Reisende, der nu ikke tør vove sig til Bøget af Frygt for at gaa vild.

Vi kunde ikke noksom anbefale denne gavnlige Foranstaltning og tilføje, at der behøves syv Vejvisere, som vist nok kunde haves på Stedet for 3 Rd. Pr. Stk.                               Red.

Den sorte cirkel viser landingsstedet med den lille mole (se foto). Den orange streg viser en af ruterne den ‘vanskelige’ vej fra molen til Præstø kunne være, men her kun vist til Smidstrup, ca. den halve vej. Transporten skete i hestevogn ell. lignende.

Skovfogedboligen ved på-og afstigningsstedet stedet ved Bøget

Den tidligere skovfogedbolig var tidligere (indtil omkring 1950) et velbesøgt udflugtsmål med traktørsted og udskænkning og menes også at have været det for de passagerer der i 1800-tallet ventede på at skulle sejle med hjuldamperen Zampa eller Flora til København, den ene vej eller til Lolland den anden vej, eller for de passagerer der skulle komme i land.

Ved skovfogedboligen var der en træbro hvor fra passagerer og gods blev roet ud til skibene som lå for anker i sejlrenden ca. ½ km fra kysten.

Digteren H.C. Andersen fortæller et par steder i sine dagbøger om sine sejlture mellem København og Bøged. Onsdag den 22.april 1863 skriver han, ‘Uvis om jeg skulde gaa over Land eller til Søes til Christinelund. Vejret var godt sagde man og kaldte på mig kl.4½. Jeg gik ombord på Zampa. Det tog til at blæse. En Englænder fra Hamborg, der engang havde været sammen med mig på Föhr laante mig sin pels. Søerne gik mere og mere stærk, det blev stormende Veir, og jeg var uvis, om jeg ikke skulde gaa med til Vordingborg for at komme i land ved Broen. Imidlertid gik jeg dog i land ved Bøget, hvor der var en rivende Strøm. Roerkarlene maatte springe i Vandet da vi idelig drev på Grund. Kjørte alene på aaben Dagvogn i Storm og Regn, der faldt som Hagl i Ansigtet og naaede henimod eet Christinelund, hvor jeg blev hjertelig modtaget, talte meget og var træt. Stormende Veir.

Ovenstående tekst er venligst lånt fra ‘Jungshoved bladet‘,nr. 2-2009

Skibsreder A.P. Prior

H.P. Prior var en initiativrig skibsreder, der levede i tiden 1813 til 1875. Dansk Biografisk Leksikon skriver: Prior var en mand af en næsten rastløs aktivitet og karakter og af en meget skiftende sindsstemning. Han var født i Stege som søn af skomagermester A.P.Prior. Efter uddannelse som handelsmand hos A. Wulff i Stege og yderligere en række år i firmaet C. Hage & Søn etablerer han sig som Korn– og tømmerhandler i Stege. Efter at have flyttet firmaet til København går han konkurs og må starte for fra.

 Under treårskrigen får Prior mulighed for at udleje transportskibe til den danske stat. Disse lejemål bringer ham på fode igen og han går ind i dampskibstrafikken, idet han ser gode muligheder for at etablere dampskibsforbindelser mellem de danske øer koordineret med det ordinære rutenet for transport over land.

Dampskibet  Zampa er et af flere skibe, hvormed han opretholdt et sandt net af indenrigsruter med fast anløbsplads ved Kvæsthusbroen, der hermed kommer til at være et centrum for danske indenrigsruter gennem omkring 100 år.

I 1866 bliver han direktør i det nystiftede De Forenede Dampskib-Selskaber, hvor han nu modsat sit tidligere virke må underordne sig en bestyrelse. Bestyrelsesformanden er C.F. Tietgen, og med ham ved roret får Prior begrænset sine udfoldelsesmuligheder. Han får da heller aldrig noget godt forhold til Tietgen.

Læs mere i biografien om A.P. Prior