Ifølge en statistik anno 1950 har Allerslev været en driftig landsby, nærmest selvforsynende. Der var den gang fjorten landejendomme, fem købmænd, en viktualieforretning, en bager, to skomagere, en skrædder m. forretning, to tømremestre, en muremester, to snedkere (en med fabrik), en karetmager, to smede, en barber, to damefrisører, en gartner, mejeri, missionshus, skole og ikke at forglemme kroen, der var byens omdrejningspunkt. Det er nu 67 år siden og i dag (2017) er der kun en damefrisørsalon tilbage.
Men på Mønvej 105, der i 2009 fik Allerslev Beboerforenings forskønnelsespris, lå der 8 år
tidligere købmandsforretningen ”Allerslev kolonial”, i folkemunde stadig omtalt som TATOL, hvis indehaver var Renti Nielsen der drev den indtil sin død i 2001.
Efter oplysninger givet mig af Elisabet Svane, datter af Renti Nielsen, vil jeg her i korte træk fortælle historien om forretningen Tatol.
Vi skal helt tilbage til slutningen af 1800-tallet hvor Renti’s bedsteforældre, Maren og Hans Peter Gregersen købte Allerslev kro. De fik tre børn, sønnerne Hans og Niels Peter og datteren Marie, som blev gift med Viggo Christensen. Marie og Viggo, havde først en gård ved Gerdrup ved Næstved, men flyttede tilbage til Allerslev omkring 1917, hvor de overtog Krogården. Her boede de med deres to døtre, Mary og Renti, indtil 1927, hvor de flyttede ind i deres nybyggede hus ved siden af kroen.
Med i huset flyttede også Marie Christensens forældre og hendes bror, Hans. Her startede forretningen Tatol, lige ved siden af kroen og vi må gå ud fra, at ejendommen blev bygget her på en del af kroens jord, det var jo i familiens eje, som man siger.
I 1932 døde Viggo Christensen, et par år senere døde Maren og Hans Peter Gregersen og Marie måtte nu, med hjælp fra sin bror Hans, selv klare forretningen og de to døtre, Renti og Mary. Men trods denne modgang formåede hun alligevel at køre forretningen, efterhånden med en stigende omsætning.
Vi springer nu helt frem til slutningen af fyrrene hvor datteren Renti, der igennem årene havde vist interesse og aktivt deltaget i forretningen, som 24årig fik tilbudt at overtage den af sin moder. Det sker den 1.juni 1949 og den 11.juni blev hun gift med sin Johannes, som hun havde været forlovet med i 4 år. De havde truffet hinanden ved et bal i Lekkendeskoven i 1945, men det var først da ungersvenden sent på aftenen var på vej til at drage hjem ad, og Renti fyrede sit gadedrenge-pift af efter ham, – at han da ikke bare sådan kunne løbe uden at følge hende hjem den lange vej til Allerslev– at det blev til noget mellem de to. Ak-ja, så var hans ungkarletid forbi.
Årene gik, Renti passede forretningen og Johannes sit arbejde, først som mejerist på Præstø Mejeri, senere på Haribo i Fakse. I 1953 fik de deres første barn, datteren Birgitte og der skulle gå yderligere 9 år, til 1962, før de fik deres næste barn, datteren Elisabet.
I 1959 bliver forretningen bygget om, og som man kan se på billederne fra åbningsreceptionen, er den blevet til en selvbetjeningsforretning. Det viser fremsynethed og handlekraft, for dens slags forretninger var ikke helt normale på det tidspunkt, i hvert fald ikke på landet.
Da forretningen startede i 1927 menes det at være som en Tatol-forretning men ændrede i 1974 navn til det mere nærliggende navn ”Allerslev kolonial”. Så Tatol i Allerslev blev ændret, men forretningen gik strygende på det tidspunkt, men som det også gik med alle de andre handlende i Allerslev og andre små landsbyer, så pressede de store indkøbscentre og omsætningen begyndte også her at gå den forkerte vej, med lukning for mange.
Men ikke for Renti i Allerslev. Hun var en kendt skikkelse i sin by og et samlingspunkt for Allerslev. Igennem årene var hun synlig på mange fronter, som ung var hun aktiv gymnast og senere aktiv i byens årlige dilletantforestilling, der normalt blev afviklet på Allerslev kro, men også flere gange i Ugledige grusgrav. I november 1979 blev hun hyldet med sit 40års jubilæum som aktiv amatørskuespiller i AUIF’s amatørscene.
Livet går op og livet går ned. I 1983 dør Johannes og Renti var nu alene om ansvaret, men havde i det daglige en medarbejder til hjælp i forretningen. Året før, i 1982, havde Renti overtaget ansvaret for sit barnebarn, Birgittes datter Gry, som på grund af sin mors sygdom var kommet i pleje hos sin mormor. Og igen var der flere generationer i huset. Gry var en stor glæde for Renti og tabet var derfor helt ubærligt, da Gry omkom ved en trafikulykke i 1994. Men Renti klarede at komme videre og selvom hun var ved at være pensionsmoden, fortsatte hun med at drive sin forretning. Som det blev sagt ved hendes begravelse, levede hun i mange år af sin forretning, men i de seneste år nok mest for sin forretning.
Renti døde i april 2001 – 75 år gammel. Til det sidste havde hun drevet sin forretning, med ekstra hjælp i den sidste tid, hvor hun var syg.
Tre uger efter Rentis død lukkede forretningen endeligt og det var datteren Elisabet, der drejede nøglen den sidste gang. Herefter blev forretningen og huset solgt.
En epoke var slut, men huset står.
Artikel fra “Allerslev sogne Blad”, skrevet af Ove Rye Jørgensen
Se 11 billeder fra familien og forretningen, tryk på den blå tekst her