Pottemagerdynastiet ‘Rødeled’ i Præstø

For det var 3 generationer af pottemagere der igennem knap 100år fremstillede potter og andet brugsting af ler på Rødeled. De første mange år som uundværlige brugsting i husholdningen, men de sidste 20år mere som gave og udstillingsting, udkonkurreret af plastic. Men fagligheden i faget blev holdt højt alle årene igennem. I dag er Rødeled en Fond, dagligt ledet af John Holmer fra Præstø

Alt har en begyndelse
Adelgade 116 (yderst til højre) hvor de flyttede fra

Det startede i 1888 hvor den unge pottemager Hans Peter Knudsen overtager pottemager Dølners skrantende pottemagerværksted i Præstø. Den unge pottemager var blevet udlært i 1881 og nogle år senere i 1886 gift med Dorthea Nielsen, så det var to meget unge mennesker, fyldt med energi og initiativ der her kom til byen. Mange år gik der heller ikke før pottemagerværkstedet blev for lille og der måtte ske en udvidelse. Huset var lejet og udvidelsesmuligheden derfor heller ikke store, for værkstedet lå midt i byen på Adelgade 116. Men den unge pottemager lod sig ikke slå ud, han havde store tanker om at få sin egen lervarefabrik og den skulle ligge på Røde Led, ca. 1 km uden for byen hvor det gamle led til byen havde ligget. Men placeringen kom ikke bare ud af den blå luft, for den nye jernbanestrækning Næstved- Præstø var under opbygning og skulle åbne i 1901 og hovedlandevejen  Køge – Møn gik tæt forbi Røde Led, så transport af varer fra og til ville blive gode.

Så i 1898 flyttede hele familien med deres 4årige søn Julius fra Adelgade og til den nyopførte Lervarefabrik Rødeled og det er herfra historien starter.

Arbejdsstyrken i 3 generationer

Få år efter flytningen var arbejdsstyrken foruden ham selv, en svend og en ælder medhjælper. Men der gik ikke mange år før pottemagerens første lærling blev ansat, og herefter skete det med 2års mellemrum, for allerede i 1910 kom H.P. Knudsens egen søn Julius i lære og i 1912 Dortheas broders søn Ejler Nielsen.

I årene omkring 1.verdenskrig var arbejdsstyrken helt oppe på 12 mand og så var der problemer med indkvarteringen, for normalen var at svendene boede på Rødeled.

Nu var 2.generation på vej og han blevet udlært hos sin fader. Men Julius ville se andre steder og var en periode på Fyn og arbejde for derefter at komme til Kähler i Næstved hvor han blev til 1917 og derfra hjem til Rødeled som han i 1950 overtog ved faderens død. Omkring 1920 træffer Julius sin Hedvig og de bliver gift i 1922 og får i 1926 deres søn Hans Jørgen der omkring 1944 bliver udlært som pottemager på Lolland Falsters Lervarefabrik i Nykøbing F. og e i de efterfølgende år arbejdede ha hos andre pottemagere, men vendte efter at have aftjent sin værnepligt hjem til Rødeled, som han i 1977 overtog efter sin faders død.

Produktionen

En arbejdsdag omkring 1.verdenskrig, her nedskrevet  af Julius Knudsen …

Vi startede på værkstedet kl.6 om morgene, når det var sommer, men kl.7 i vinterhalvåret. 1 time før havde min far selv vækket alle lærlinge og svende. Så efter et hurtigt morgentoilet kom vi i tøjet og ned i køkkenet hvor morgenmaden var klar, med byg- og havregrød, brød ost og pølse. Yngste lærlingene skulle spise hurtigt, for han skulle sørge for at petroleumslamperne var tændt på værkstedet og fyldt op.

Normal startede dagen med at man kontrollerede de ting der var lavet dagen før, at de ikke var tørret for meget og revnet. Derefter startede ældste lærling en og svenden med at dreje de ting der kunne mangle. En god svend kunne i løbet af en dag der var på 12-13 timer dreje omkring 600 urtepotter, men så var der heller ikke tid til andet.

Se filmen om “Rødeled”

  • Kilder: ’Pottemageriet på Rødeled’ af Niels Hartmann, udgivet af Historisk Samfund for Præstø Amt 1979
  •  ’Vi besøger en pottemager Hans Jørgen Knudsen’ af Ole H. Villadsen, Gads forlag 1979