Ridshøjgård i Ammendrup

Rishøjgård i Ammendrup 1949
Før branden den 10.marts 1951

Gården ligger på Mønvej 104 i Ammendrup ved Præstø. Den ejes af Vang Larsen og har matr. nr. 4.  Ammendrup ligger i Allerslev Sogn, der allerede under Christian den Fjerde var en del af kongens vildtbane. Kongen havde sin base på Beldringe, og administrationen og Lensmanden på Vordingborg Slot. Frederik den Tredje overtog Krongodset i 1648. I 1655 blev sognet angrebet af pest. 232 personer døde mod normalt 7-12. En stor del af dem døde midt i høsten.

Rishøjen og Baunehøjen

Svenskekrigene gik også hårdt ud over sognet med afbrændte gårde. Der er en gammel fredet Baunehøj og den var fra gammel tid et vigtigt advarselssignal i tilfælde af krig. Om den også har været brugt i svenskekrigene vides ikke. Dette advarselssystem, der ellers er hele vejen ned igennem Europa helt til Sydspanien, blev i Middelalderen afprøvet Sct. Hansaften, som det stadig bliver i vore dage – eller traditionen bliver det. Marken rundt om Baunehøjen blev for 200 år siden kaldt Bauneager. Rishøjen blev i 1816 udgravet af Baroniet Stampenborg. Den havde været brugt til gravlægning sent i stenalderen hen imod 1500 f. kr. Der blev fundet 2 flintdolke, skår af urner og urnelåg og en del menneskeknogler. Gravkammeret var afspærret med en stor stenplade. Nysø fredede den frem til salget, og i 1908 blev den fredet af Nationalmuseet med et sølvbæger som fredningsgave.

Ammendrup

I 1655-71 hørte Ammendrup til Vordingborg Gods og var dermed kongens; men i 1671 fik Frederik den tredies søn Prins Jørgen skødet på godset og dermed også byen. Efter Prins Jørgens død gik det tilbage til Kronen i 1715. På det tidspunkt var der 3 selvejergårde i byen. Det vides ikke om Rishøj var en af dem. Da von Brockenhuus, Nysø i 1761 købte 11 gårde i Ammendrup, ejede han i forvejen 3. Det kan være de 3 selvejergårde, han havde købt op.

Claus Jacobsens familie

Den første kendte fæster var Claus Jacobsen. Han giftede sig sikkert til gården i 1723. Hans første kone Karen Lauritsdatter, havde først været gift med en Lars (muligvis Pedersen), da hendes søn hed Lars Larsen. Hun kan have været på Rishøj i forvejen; men hun døde allerede i 1725, og Claus Jacobsen blev gift med Kirsten Jørgensdatter. Det var en firelænget gård på 48 fag. Claus Jacobsen døde i 1768. Enken fortsatte med sønnen Peder Clausen som bestyrer. Peder Clausen overtog fæstet. Han blev gift med datteren fra nabogården, Anne Hemmingsdatter i 1787; men da hun døde i 1797, blev han gift med den 20-årige Karen Boesdatter Han var selv 55. Ammendrup blev udskiftet 1798.. Da han døde i 1806, blev hun gift med Jørgen Larsen. De havde gården i 40 år, og døde begge i 1846.

Malaria

Fæstet blev overtaget af sønnen Rasmus Jørgensen, der var gift med Mette Jacobsdatter. Men de døde begge forholdsvis unge. Rasmus Jørgensen blev kun 38 år. Han døde ifølge kirkebogen af gigtfeber. Det var sandsynligvis ”Den lollandske Feber”. Feberen havde netop sin fjerde opblussen det år. Den optrådte i varme og fugtige somre. Den skyldtes malariamyggen, som huserede meget på Lolland – Falster og nogle sydsjællandske sogne bl.a. Allerslev og Mern i perioden 1830 – 1872. Rasmus Jørgensen og 3 andre på ca.38 år ved landbrug døde samtidig af ”gigtfeber” i Allerslev Sogn, da Den lollandske Feber (malariaen) huserede 4. gang. Et par døde desuden af lungebetændelse og ca. 26 børn døde af ”skarlagensfeber” i Allerslev Sogn det år.

Niels Larsen

Så kom Niels Larsen fra Stenstrup i Jungshoved Sogn til Rishøjgaard som fæster. Rasmus Jørgensens børn Hans og Maren kom i pleje som stedbørn. Han var gift med Anne Nielsen og var fæster i 1880, men i 1890 havde han købt den til selveje.

Deres søn og svigerdatter Niels og Maren Sofie Larsen købte gården i 1899. Niels Larsen havde træben, hvorfor vides ikke. Hans store interesse var Frederiksborgheste. Han deltog i mange dyrskuer og lignende. Niels Larsen ejede stadig gården i 1930; men nu med sønnen Niels Peter Larsen som bestyrer. Han interesserede sig også meget for Frederiksborgheste.

I 1940 giftede Niels P. Larsen sig i en alder af 38 år med Else Larsen fra Granliden i Nr. Mern. De fik 4 børn: Inge, Jytte, Vang og Knud. Han flyttede til Granliden og stod for driften af begge gårde. Der er dog ansat en bestyrer til den daglige drift. Niels Larsen døde i 1944 i en alder af 77 år. Enken Maren Sofie Larsen sad i uskiftet bo. Niels Peter var stadig gårdbestyrer samtidig med driften af Granliden. Alligevel var der stadig bestyrer på Rishøjgård.

Brand

Birkegården, der ligger øst for Mønvej brændte 10. marts 1951. Da der var en kraftig østenvind blev Rishøjgård også antændt. Det var en stråtækt firelænget gård. Den brændte helt ned, og meget lidt af værdi blev reddet. Noget af nabohuset brændte med. Køerne blev reddet og kom op på præstegården i Mern. Det var en frygtelig katastrofe i Ammendrup. Gården blev bygget op igen i 1952 og Niels Peter Larsen fik skøde på den. Der blev lavet aftægtsaftale med Maren S. Larsen, som skulle blive på gården til sin død. Fra 1963 drev Niels P. Larsens datter og svigersøn Inge og Poul Jensen gården som forpagter i en årrække. De boede på gården og fik 4 piger Merete, Lisbeth, Birgitte og Annette.  Maren S. Larsen døde i 1964.

I 1974 kom Niels P. Larsen ud for en ulykke med sin traktor på Granliden og døde samme år. Else Larsen sad i uskiftet bo. 1984 solgte hun Rishøjgård til sin ældste søn.

Vang Larsen

Han flyttede til gården med sin hustru Rita, der havde halvdagsjob som tandteknikker. De har 2 børn: Anders og Sigrid. Han drev gården med grise og tidens planteavl. Der er 35 ha jord til gården. I 1994 startede Vang på lønarbejde. Fra 2003 drev han Rishøjgaard i et I/S sammen med sønnen Anders. De havde forpagtet nabogården. Det gjorde de i 5 år.

Vang gik på efterløn i 2008 og solgte 30 ha af jorden til Anders; men bliver boende på gården med 6 ha. jord; men forpagter jord og bygninger ud til Anders. I 2010 erhverver Vang Larsen Mønvej 166, som også er drevet af hans søn. Anders er 5.generation på Rishøjgaard. Han driver 114ha og har 300 moderfår og 550 lam. Han bor på Lydehøjvej 1 i Mern sammen med Mette. De har den 1. juli sikret sig måske 6. generation med deres lille Silja.

Skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Repholtz bog: Baroniet Stampenborg, kirkebøger og ”Ingeniøren” som kilde.