Skænkestuen ‘Rottenborg’, -huset på hjørnet

Læserbrev og artikel fra Præstø Avis om Skænkestuen ‘Rottenborg’ og familien der. Skrevet af redaktør Tybjerg. Reg.nr. U24 på Lokalarkivet

Om ovenstående billede: Mysteriet om matrikelnummer 155 er opklaret. Det fremgår af et ældre kort over havnen, der opbevares i teknisk forvaltning, at nr. 155 lå på hjørnet af Kittenstræde og Havnevej, hvor der nu (ca. 1990) står en SEAS-transformator og et telefonboks.

Her bliver historien om gæstgiver Rasmus Jacobsens Margrethe klarlagt…

Gæstgiver Rasmus Jacobsens Margrethe var endnu ikke fyldt 20, da hun rejste til England. På grund af 1. verdenskrig kom hun aldrig mere hjem til fødebyen, men hendes mor, Ingeborg Jacobsen, kaldet Stine fra Nygaard, fik i 20’erne et brev fra Canada. I brevet bad en ung mand fra Odense om tilladelse til at gifte sig med hendes datter. Siden tabte familien i Danmark forbindelsen med Margrethe og hendes mand, men det lykkedes gennem Frelsens Hær at få oplyst, at hun boede med sin mand og deres dreng i Alaska. Forleden var Margrethes sønnedatter i Præstø for at lede efter sin bedstemors familie. Takket været Ingeborg Margrethe Olsen, Østervang i Vordingborg, er det nu muligt at skabe en ydre ramme om historien.

Der kan være tvivl om gæstgiveriets navn, men det har sandsynligvis været kaldt »Rottenborg«. På kommunaldirektørens kontor hænger et maleri af K. R. Frost, dateret 1923. Billedet viser den ejendom, der i sin tid lå på hjørnet af Havnevej og Kittenstræde. Det er givet til kommunen i 1980 af Pennalhusfonden (men blev i 2008 af kommunen afleveret til Præstø Lokalhistoriske Arkiv, til ejendom) bag på maleriet står skrevet »Rottenborg« (men er ifølge nedenstående læserbrev ikke korrekt)

Uafhængig af hinanden har to læsere oplyst, at det hed »Ravnekroen« eller »Ravnekrogen«. Men dette navn knytter sig højst sandsynligt til en to-familiers bolig, der lå på det andet hjørne, hvor der nu er indrettet lejligheder i den tidligere Latexa-bygning.

B1411, Virksomheden ‘Latexa’ på hjørnet af Kittenstræde, 1979

Rasmus og Ingeborg Jacobsen drev oprindeligt Nygaard i forpagtning. Men det var hendes mor, som havde fæstebrevet, og da hun blev uenig med sin svigersøn, overdrog hun fæstebrevet til Nysø. Rasmus og Ingeborg flyttede til Præstø. Det vides med sikkerhed at de drev gæstgiveriet på Havnevej i 1893. Her fødtes Margrethe 11.juni det år. Senere flyttede familien ind i et hus der lå i gården bag Centralhotellet på Torvet, hvor nu Politigården ligger. Rasmus havde fået arbejde hos Anton Pedersen i pakhuset på havnen, og Ingeborg blev garderobedame på Centralhotellet der havde byens eneste store sal og scene.

Rasmus Jacobsen døde i 1920, og kort efter flyttede Ingeborg ind i Klosternakken 21, ved siden af Asylet i nr. 23. Da alderen begyndte at plage hende, flyttede hun ind på alderdomshjemmet, hvor hun døde i 1934. Margrethe var min moster, fire år ældre end jeg. Jeg husker hende som en høj pige med gult hår, og jeg har læst det brev, hendes mand skrev til bedstemor, hvori han bad om lov til at gifte sig med Margrethe. Men i de mange år, der er gået, siden bedstemor døde, har vi ikke vidst, hvad der blev af Margrethe. Jeg blev derfor meget glad for at læse i avisen, at hendes barnebarn havde været i Præstø, fortæller Ingeborg Margrethe Olsen.

Min mor var den ældste af Rasmus og Ingeborgs otte børn. De øvrige var Lars Peter, som blev gift med Anna. De boede i Larsbjørnstræde i København. Moster Ellen kaldte vi »Bobber«, hun var ugift. Niels blev gift med Adelaide og flyttede til Silkeborg, hvor han var tjener.

Jacob var også gift, men jeg husker ikke, hvad hans kone hed. Deres datter hed Ena og Jacob var snedkermester i Valby. Johanne rejste til Bregentved og blev gift med kusken Hans Salling. De rejste senere til København med deres søn Knud. Morbror Frederik var også ugift, og så er der Margrethe. Jeg blev glad ved at høre, at hun fik et godt liv, siger Ingeborg Margrethe Olsen.

Hun husker, at hendes bedstefar, Rasmus Jacobsen var fra Røstofte, og at hans søster blev gift med sognefogeden. Selv er hun den sidste af otte søskende. Familien boede i Adelgade 119 – ‘Klosterly’. Hendes far var vejer i Olsens Pakhus der ligger ved siden af Skipperkroen. Han døde i 1907, da hun var 10 år. Selv kom hun til at tjene hos Skipper Larsen, som sejlede købmandsvarer med skonnerten »Elise«, men det er en anden historie.

Oplysningerne om Margrethes familie vil blive sendt videre til Peggy Cart- mill i Alaska, Margrethes sønnedatter. /tyb

Endnu en oplysning fra ‘Rottenborg’, et ‘Læserbrev’ d.6.april 1990, Dagny Johansen, Fjordparken, Præstø

Jeg blev meget glad for det billede (maleriet), avisen bragte af Havnevej 155. Jeg anede ikke det fandtes. Der er blot et par ting, der ikke er korrekte. Det er ikke det afbildede hus, der var skænkestue. Det var i en sidebygning ud til Kittenstræde (se ovenstående)

For i 1911 flyttede jeg med mine forældre ind i den bygning. Der var en lille lejlighed på to værelser med køkken. Den ene halvdel af huset havde været skænkestue, hvor min farbror boede. Min mor forsøgte at rense gulvet, men der, hvor spyttebakkerne havde stået, var det umuligt at gøre rent.

I det hus, der er afbildet (se ovenstående) boede skibstømrer Rasmussen. Der var to døtre i familien, Inger og Henny. Henny blev senere købmand i Lundegård.

Tømrerværkstedet kan man se til venstre i baggrunden af billedet (bag gaslygten). Lige overfor i Kittenstræde lå NIOGT-bygningen, der var beboet af familien Kaspersen.

Lygtepælen (gaslygten), der også er med på billedet, var noget særligt for os under 1. verdenskrig, da vi måtte spare på alt. Min far sang meget for os børn i skumringen. I 1916, da min bror var 2l½ år, morede han sig med at synge »Der er lys i lygten, lille mor, og vi har ikke spor mere petroleum «

B163 Arrestforvarer Ole Christensen

Yderligere kan jeg oplyse, at der på havnen, var et træskur matr. nr. 153 hvor der blev opbevaret is, der var skåret i stænger på Tubæk sø. Så en dag om vinteren gik bytrommeren og alle mand måtte så af hus for at ise. Isen blev pakket godt ned i tang, og en gang om ugen kunne man så købe en stang. is. Det var mest hotellerne, der købte isen til deres sjusser, for det var jo ferskvand og kunne holde sig længe på den måde.