Da Præstø fik sin ‘Lido’

Lods Peter Elmues fortæller om sandstrandens tilblivelse omkring 1937

Undertegnede var til et møde på Hotel Danmark og sad sammen med bl.a. borgmester Otto Madsen og et par turister. Turisterne omtalte Præstø med alle de naturskønheder, de så her i det lille idylliske Præstø, men den ene sagde, – at her manglede en bade- og sandstrand. Der var nok en badeanstalt, men der manglede et sted for de badende, hvor de kunne ligge og tage solbad efter badet. I flere byer havde kommunen lavet en kunstig badestrand. Hertil bemærkede jeg, at det også kunne laves her, – ret ned foran Hotel Frederiksminde. Borgmesteren spurgte, hvordan det kunne lade sig gøre. Hertil svarede jeg: “Vi har i sejlløbet imellem Holmene et hjørne, hvor det er vanskeligt at få større skibe til at svinge uden at risikere at tørne mod grunden af rendens modside, da sejlløbet kun har en bredde af 25 meter. Jeg foreslog at grave det hjørne af Middelgrunden, og da havbunden er grus, kan det sejles ind til havnen og derved opnås to fordele. (Tryk på billederne, så forstørres de)

• 

• 

• 

Jeg havde min serviet og tog den og tegnede hjørnet (se kortet mærket med rød cirkel). Men borgmester Madsen slog den tanke hen, da et sådant foretagende var uøkonomisk. Der gik så en månedstid, så blev jeg blev anmodet om at komme derind (til Præstø, red ), da “Havneudvalget godt ville hører nærmere om sagen “Badestrand”. På mødet var der først nogle andre ting der skulle behandles, men så bad borgmesteren mig give udvalget en nærmere forklaring om en kunstig badestrand; – hvilket jeg gjorde -. Jeg blev spurgt, om der på hjørnet var sand i havbunden. “Nej, det er der ikke – men der er grus”. “Ja, men det er jo sand, vi skal have”. Ja “Først et underlag grus”, sagde jeg, “og så sand oven på. Men en muddermaskine til det ville blive meget dyr”.

• 

• 

Jeg havde kendskab til et firma, Brødrene Jensen fra Bogø. De graver med grabbe, tager det ombord og sejler det hen, hvor det skal bruges og losser det af der, og her blev havnen nævnt. Derfra skulle det køres hen til stranden. Da der her om vinteren er en del arbejdsløse, vil det ikke have nogen vanskeligheder med at få arbejdet udført. “Men“, sagde jeg, “vi må først undersøge, om havbunden er ren grus”. Det blev så vedtaget, at jeg og murermester Viggo Poulsen (som var byrådsmedlem) skulle sejle ud og med et bor bore ned i havbunden. Det gjorde vi og der viste sig, at det var grus. Poulsen tog derefter en spandfuld med ind til havneudvalget og viste prøven. Der gik så nogen tid, for byrådet skulle jo også tage stilling til forslaget om det økonomiske ved gravningen.

Derefter henvendte udvalget sig til Brødrene Jensen, Bogø og fik et overslag over arbejdets udførelse. Jeg husker ikke, hvor meget det ville koste, men det blev vedtaget, at lade Brødrene Jensen fjerne det hjørne i sejlrenden, og losse det af på havnen. Men udvalget ville hellere ‘slå’ (opføre) en midlertidig bro ud til badehusene, hvor så gruset med trillebøre kunne blive kørt ind på stranden. Dog måtte gravebåden grave så langt ind, at den kunne komme ind med gruset til broen, og det varede kun et par dage, så var det klaret. Men selvfølgelig skulle overfladen være sand. Her kunne jeg henvise til, at der ved den første ‘To-kost’ (se billedet med kortet, øverst) var rent sand i havbunden, og da hjørnet også der var et skarpt hjørne, ville det også der være et plus at grave der.

• 

• 

Arbejdet blev begyndt omkring november og var færdigt til sommeren 1937

Desværre synker en sådan belægning noget det første år, og der er efterfølgende blevet opgravet sand af havnens egen båd “Pluto”, som ved bygningen blev installeret med grabbe og spil, så det er blevet klaret på en billig måde, og herefter har sandstranden ligget til megen glæde, ikke alene for byen, men også for de mange turister og børn, der ligger og tager solbad der. Her i sommeren 1973 i den dejlige varme, har jeg talt op til hundrede badegæster om dagen.

Sandstranden er blevet et plus for byen og dens turister.

Præstø den 3.12.1973. P. Elmue, pensioneret lods