I krigens allersidste måneder var Danmark blevet hjemsøgt af ca. 250.000 tyske flygtninge. Over hals og hoved var et par millioner mennesker fra de østtyske områder på flugt vestover, væk fra den russiske storoffensiv, som satte ind i januar 1945. En del af disse flygtninge søgte ud over Østersøen, hvor omkring 30.000 druknede, da deres skibe blev sænket af de russiske ubåde, en uhyrlig katastrofe.
De tyske flygtningetransporter sejlede i pendulfart mellem Danzigområdet og de vestlige byer i Nordtyskland og til Danmark. Mange af flygtningene var soldater, som var døde eller døende ved ankomsten, men endnu flere var civile, mest kvinder og børn og ældre mænd. Præstø fik også sin del af denne flygtningestrøm.
I slutningen af april ankom de første flygtninge med toget fra Næstved, og fra den 25.april 1945 var hele skolen på Klosternakken optaget af flygtningene. I de mange næste måneder blev skolegangen forlagt til andre lokaler rundt i byen. I dagene efter befrielsen ankom endnu flere , indtil byen husede 552 flygtninge. Hotel Danmark og Teknisk skole var fuldt belagt. Byens befolkning var således voldsomt forøget og det lagde et stort pres på de knappe ressourcer, materielt såvel som mentalt.
Se udstillingen på Abildhøjskolen i 1995 (tryk på grøn tekst) med markeringen af 50års dagen for Danmarks befrielse .
Læs resten i bogen “Vækst og idyl“, side 114