Tvingbro i Ugledige ligger på Ronesbanke 42. Den ejes af Mette Tving Andersen og Preben Tving Andersen. De er datter og far. De driver den i et I/S. Den har matrikel nr. 11 og var gård nr. 7./8. i den gamle 1688-matrikel.
Under Prins Jørgens Gods i 1708 fæstedes gård nr. 7. af Peder Jensen. Gården var godt besat. Der var 16 heste og 3 køer. Det var en af de største besætninger i Ugledige.
Hans Jensen Krog var fæster under Vordingborg Ryttergods i 1718. Sønnen Jørgen Hansen Krog fæstede i 1720 halvdelen af gård nr. 7. Den anden halvdel af gården blev overtaget af Peder Laursen Dragon.
Jørgen Hansen Krog døde i 1741. Hans enke, Birthe Hansdatter, fortsatte fæstet og giftede sig i 1742 med Jens Pedersen, der også tager tilnavnet Krog. De 3 nabogårde nr. 11, 12 og 13 brænder den 29. april 1762 på grund af tobaksrygning. De lå sandsynligvis nord for gård nr. 7 og nr. 8. De var begge delt i halvgårde. Gård nr. 7 var i dårlig tilstand i 1748. Det ser ud til, at Jens Krog havde fået en halv gård fra dem begge, for ved rebningen(opmålingen med reb og kæder) i 1748, har han nu gård nr. 8. Gårdene var ved den lejlighed gjort lige store. Det var forberedelsen til udskiftning og udflytning.
Retssagen
Nu skal vi først til en voldsom begivenhed i byen. Birthe Hansdatter døde. Hun blev begravet den 23. september 1764. Jens Krog giftede sig 10. oktober s. å. med Anne Sørensdatter.
Men halvandet år senere den 4. marts 1766 blev Jens Pedersen Krog henrettet formedelst blodskam med sin egen Steddatter Birthe Jørgensdatter og begge deres begangne mord på deres 2 i blodskam avlede børn – Halshugget med øxe på retterstedet ved Ugledige – og derefter begge deres kroppe med hovederne kaste på et bål og opbrænde.
Birthe Jørgensdatter var 15 år, da faderen Jørgen Krog døde i 1741. Hun tjente ellers hos Peder Pedersen i Fæby; men må på et tidspunkt være kommet hjem til moderen og stedfaderen. Men om hun har været hjemme lige til 1755, da hun blev gift med Bernt Olsen på Kræmmervængegården, der ligger ved den senere radarstation i Skovhuse, vides ikke; men i 1765 blev hun sammen med stedfaderen Jens Krog anklaget og dømt til døden for at have ombragt deres 2 børn på et tidspunkt. Retssagen optog flere sider i tingbogen.
Jens Peitersen
I september 1765 blev skomagerens søn fra Allerslev, Jens Peitersen tilsagt fæstet og til at gifte sig med den kommende enke. Men han kunne først gifte sig med Anne Sørensdatter når højesteretsdommen var afsagt. De blev gift 10 dage efter henrettelsen.
Jens Peitersens farfar, Jørgen Hansen Degn, havde været degn i Allerslev. Farmoderen Elisabeth Hammer var præstedatter, og som navnet antyder, havde familien været præster i Hammer i et par generationer, samt rektor på latinskolen i Næstved.
Anne Sørensdatter døde i 1771. Jens Peitersen blev gift 4 gange mere; men det blev hans ældste søn Peder Jensen med Anne der ved hans død i 1795 overtog gården. Peder deltog i 1797 i udskiftningen og flyttede i 1801 Tvingbro ud på sin nuværende plads. Jens Peitersen fik 4 børn mere.
Ugledige
Ugledige også kaldet Ullede blev i 1761 solgt til von Brockenhuus på Nysø sammen med resten af Allerslev Sogn. Men kongen fortrød, at han havde solgt sit gode jagtterræn ved Lekkende søerne. Så han mageskiftede Ugledige med Sandvig, Tågeby og Skalsby.
Vildtbanestenen kom dermed til at stå ved Tvingbros have og ikke ved åen Skvatten ved Kulsoens Hus og Mern Å, hvor den ellers skulle have stået. Men hele Ryttergodset blev efterfølgende solgt i 1774. Ugledige blev solgt til Johan Raben, der købte Lekkende. De 3 gårde der brændte har de været nødt til at genopføre; men er alle 3 blevet udflyttet samtidig med Tvingbro. Men udstykningen har ikke været klar ved branden. Det er ikke sikkert, at de 3 gårde blev opført i fuldt omfang, for ved udflytningen blev staldene opført i kampesten. – Dog ikke Tvingbro.
Efter udflytningen
I 1832 blev Peder Jensen afløst af datter og svigersøn Karen Pedersdatter og Peder Hemmingsen. Peder var broder til Ane Hemmingsdatter, der blev myrdet af Balle-Lars i 1858. Det var også ham, der blev sendt af sted efter dommer Manthey til opklaring af mordet kort efter det var sket.
Jens Jensen løste dem af i 1865. Han var plejesøn og Karen Pederdatters nieces søn; men han interesserede sig mere for et drikkelag end for sit landbrug. Efter sigende vandt han 20.000 kr. Det var et stort beløb den gang; men Skovfoged Mouritzen i Bellevueskoven skulle have udtalt at det var et par dyre røde næser Jens og han havde. Skovfogedens havde været den billigste, da han ikke havde betalt ret meget af den selv.
Det gik da heller ikke i det lange løb. I 1898 blev gården sat til salg. Det erfarede Jens Nielsen fra Vester Egesborg der selv havde en mindre gård der. Det endte med, at de mageskiftede, men det var en hård omgang for Jens Nielsen og hans kone Maren Kirstine Rasmusdatter fra Træhøjgård i Togeby. Der var mange store sten, for der skulle ryddes og meget kvik med mere skulle fjernes.
Man måtte så med hånden; men efter et par år fik de såmaskine. I 1906 fik han selvbinder som den første i Ugledige. Den kostede 600 kroner. Nu begyndte det efterhånden, at gå godt efter nogle meget slidsomme år. Jens Nielsen var meget flittig, en slider af rang.
Malaria og skarlagensfeber
Jens Nielsen var født på Kullegården ved Tjørnehoved. 3 af hans søskende døde af skarlagensfeber. De 2 lå derhjemme og var døde da de kom hjem fra begravelsen med den første. I Allerslev Sogn døde 45 børn i 1857-58. De fleste af de 45 døde af skarlagensfeber. I kirkebogen har præsten skrevet skarlagensfeber meget tydeligt ved de 30, lidt utydeligt ved ca. 10. De sidste 5 stod der ikke noget ved. De var svækkede efter malariaepedemien, der havde huseret i sognet i 1857. Mindst 3-4 voksne var døde af gigtfeber, der var det samme som Malaria (den lollandske feber). Den havde sit 4. udbrud (varme og fugtige somre) i Allerslev, Jungshoved og Mern Sogne, samt på Lolland-Falster det år. Første udbrud var i 1831. Det år døde 44 i Allerslev Sogn fra 1.august til 1. november. Udover de døde var rigtig mange meget syge, 40-50%. Markerne stod uhøstet, da høstmandskabet var syge og køerne blev ikke malket.
Jens Nielsen var kun ½ år gammel, da hans 3 søskende døde på mindre end en uge. Han var først født efter malariaepidemien og dermed bedre modstandsdygtig overfor skarlagensfeberen. Der døde også et par 18-årige af lungebetændelse.
Mund- og klovesyge
Der var ellers en god kvægbesætning på Tvingbro. Omkring 1900 begyndte køerne at få roer med ca. 3 kg pr ko. Jens rensede dem og skar dem ud med brødkniv; men det varede dog ikke så længe inden han fik roerasper. I 1920 fik besætningen mund- og klovesyge. Det svækkede den meget. I 1919 blev der bygget nyt stuehus og staldlængerne blev bygget om i løbet af årene.
Einar Nielsen
Jens Nielsen solgte til sønnen Einar Nielsen i 1925. Han blev gift med Ingeborg Larsen, fra Kærgaard i Tågeby, som det hedder nu. Han havde både et omfangsrigt landmandsliv og et meget udadvendt liv. Den Sjællandske Bondestands Sparekasse viede han en stor del af sit liv. Han var med i tilsynsrådet 1948-68 og formand fra1953-68. Han var formand for Andelsmejeriet Enigheden i Allerslev 1944-56. Han var formand for både Sydsjællands Landbrugsskole og Brøderup Ungdomsskole. Derudover sognerådsmedlem, amtsrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre og endeligt formand for Kirkeligt Samfund i Allerslev 1950-75.
Ruth og Hans Peter Andersen
I 1957 solgte han Tvingbro til sin datter og svigersøn Ruth og Hans Peter. Ingeborg og Einar flyttede til Præstø. I 1960-erne blev stalden udvidet til 45 køer der blev installeret rørmalkning og udmugningsanlæg. I begyndelsen af 70-erne blev svinene sat ud.
Ruth og Hans Peter havde 2 sønner og 1 datter. I 1977 købte den yngste søn Preben Tving Andersen halvdelen af gården. De indgik i et I/S. I 1979 blev der bygget ny løsdriftsstald til 80 køer. Organisationsarbejde har altid fyldt meget i familien. Hans Peter var med i flere landbrugsrelaterede bestyrelser. Preben har været i Kvægavlsforeningens bestyrelse og i Danmarks Jerseyforenings bestyrelse i 10 år, formand i 5år. Han har været medlem af Arlas repræsentantskab de sidste 13 år.
Preben blev i 1984 gift med Birte og i 1987 overtog han den sidste halvdel af gården. Birte og Preben har 4 døtre Mette, Lise, Mie og Signe. Den ældste Mette overtog ½ af bedriften i 2006. Hun er uddannet Agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole. I 2009 blev der bygget ny stald til 250 køer, som bliver malket med 3 robotter. Til Tvingbro hørte oprindelig 42 ha. Nu ejes 146 ha efter, at der er købt jord op 7 gange.
Skrevet af Vagn Boberg Nielsen, Vordingborg
Kildematr.: Gunnar Kirchheiner Johansens notater, Lars Skovvangs Aneopslag, Einar Nielsens bog og Allerslev Sogns Kirkebog.