Skibinge kirke

Skibinge kirke set fra parkeringspladsen

Kirken ligger i udkanten af Skibinge, sydvest for byen på en lille bakke. Hegnet mod vest, syd og delvis mod øst af kampestensdiger. Skibinge Kirkes ældste dele er opført i senromansk stil i midten af 1200-tallet. Dengang bestod kirken kun af kor og skib, men nyere undersøgelser tyder på, at skibet er opført før koret. Måske har der på stedet ligget en trækirke, hvis skib en overgang har været anvendt som kor til en ny stenkirke. I 1555 blev kirken anneks til Præstø kirke, i 1641 til Bårse og siden i 1647 atter til Præstø, hvor den tilhørte kronen. Den 17.juli 1697 blev den tilskødet Niels Justesen, der allerede samme år den 31. juli afstod den til Jens Ipsen Trøstrup. Fra 1704 hørte den til Nysø og overgik 1. juli 1911 til selveje.

Kirken består af kor og skib fra senromansk tid, samt våbenhus mod nord og tårn fra sengotisk tid. Nyere undersøgelser tyder på, at skibet er opført før koret. Grundplanen er meget skæv, idet skibet og særlig dets sydmur ikke flugter med koret. Kirken blev bygget af kridtkvadre fra Stevns iblandet teglsten, og da bygningen skulle stå med blanke mure, kunne bygmesteren spille på den farvevirkning, han kunne opnå ved at blande de røde og hvide sten i mønster. Således har skibets vest-gavl, der stadig kan ses i tårnet, en blænding med rødt/hvidt sildebensmønster over en buefrise.

Tårnet tårnet er bygget o. 1500, muligvis lidt før, idet den ældste af kirkens to klokker er fra 1466. Også i tårnet er der anvendt en blanding af kalksten og teglsten.

Våbenhuset er den seneste tilbygning, der også er opført en gang i 1500-tallet.

Kirkerummet

Altertavlen  er et rigt snitværk i bruskbarok stil, skåret i 1669 af Lorentz Jørgensen fra Holbæk. Som centralt motiv i storfeltet findes en nadverscene med udskårne figurer. Scenen skyder op gennem hovedgesimsen og afsluttes med nogle af bruskbarokkens overdådige ornamenter – drueklaser og rankeværk. Som et kuriosum ses Johannes afbildet i barnestørrelse på skødet af Jesus. Tavlen har tidligere stået i Vor Frue Kirke i Odense. I 1812 købte baron Stampe fra Nysø tavlen, og to år senere noteres ved et syn i Skibinge Kirke, at tavlen nu er sat op og skal opmales. Den tidligere altertavle var meget forfalden, og på den var der iflg. opslagsværket Danmarks Kirker malet nogle mådelige figurer.

Restaurering: Kirken er sidst restaureret i 1991-92. Bygningen havde sat sig, og murene blev ved den lejlighed helt renset af for at få udbedret skaderne. Der har øjensynligt altid været problemer med murværket. Efter et syn i 1700 fandt man det nødvendigt at lægge en endnu eksisterende jernbjælke ind for at stabilisere skibets mure. I 1908 var kirken i så dårlig stand, at menighedsrådet egentlig helst ville have jævnet den med jorden. Det havde man gjort med flere middelalderkirker i 1800-tallet, men Nationalmuseet ville ikke give tilladelse til nedrivning af kirken i Skibinge.

Prædikestolen  er fra o. 1550 og hører til blandt Sjællands ældste. Den er i sengotisk stil med udskåret foldeværk i de fire fags nederste felter. Midt i feltet nærmest vinduet indgår en pil i foldeværket, et kendetegn på arbejder fra det såkaldte Køgeværksted. De fire fags øverste felter er udsmykket med udskåret slynget rankeværk. Prædikestolens lydhimmel er fra 1604. Det sammenslyngede monogram CA står for Christian IV og hans daværende dronning, Anna Cathrine. Kirken tilhørte kronen på det tidspunkt, og lensmanden Henrik Lykke har som kongens repræsentant også fået sit og sin hustru Karen Banners våbenskjold med på himlens topstykker.

Gravminder: Under koret er en nu utilgængelig hvælvet gravkælder, indrettet af Jens Ibsen Trøstrup. Den rummer en kiste med årstallet 1697 og spejlmonogrammet MCDHB for hans første hustru, Margaretha. En artikel fra avisen ‘Sjællandske’  om ovenstående kan læses på Lokalarkivet eller her på linket, reg,nr. C102 nr. 12

Kalkmalerierne i kirken

Kirken blev i 2011 landskendt for de meget smukke kalkmalerier, der blev fundet i kirken. Se videoen der viser kirkerummet, hvor der var opbygget et ‘gulv’ under hvælvingen ved alteret, for at medarbejderen fra Nationalmuseet der kunne arbejde frit med at fjerne kalken fra malerierne.

Ovenstående er en film uden lyd, optaget lige inden det ‘kunstige gulv over alterrummet bliver fjernet, efter Nationalmuseets arbejde med at fritlægge de overkalkede kalkmalerier er færdiggjort. Der er yderligere optaget en kort film der viser de fritlagte kalkmalerier, men den film kan kun ses på Lokalarkivet.

Besøg kirkegården, dobb. klik på det enkelte billede så forstørres det

Kilde: Læs i ‘Danmarks kirker for Præstø Amt’, udgivet af Nationalmuset, Gads forlag. samt fra Kirkens hjemmeside, se link